Nye kommentarer

Sølv til Greve – og rekord til Morten

Det blev til en sølvmedalje for Greve Billard Klub, da førsteholdet i keglebillard spillede landsfinale hjemme mod Lemvig, Sydfyn og BK Højen.

Da finalen blev afviklet på hjemmebane, og da vores hold var derfor var topseedet, havde vi måske nok håbet på guldet. Men man må jo også anerkende, når der kommer nogle, der er bedre.

Det begyndte ganske fint med en sejr på 6-2 over BK Højen. Mod falstringerne vandt Morten Ancher, Gert Lindegaard og Dennis Bøger. Lars Pedersen måtte derimod se sig besejret.

Derefter spillede Lemvig og Sydfyn 4-4, så førstedagen forløb egentlig godt set fra vores synspunkt.

Men i første kamp på andendagen led vores hold sæsonens første nederlag, da det blev 2-6 mod Sydfyn.

Morten vandt som den eneste, men efter at spillet ikke havde været oppe at ringe mod Højen, lukkede han  til gengæld i kun tre indgange mod Sydfyns Torben Egdal, der tidligere har spillet Elitedivision.

Lemvig og Højen spillede 4-4, og derefter kunne vores hold kun håbe det bedste imellem Sydfyn og Højen.

Her vandt Sydfyn imidlertid, og derfor kunne de ikke længere indhentes.

I den sidste kamp vandt vores hold 8-0 over Lemvig, og Morten satte rekord.

Modstanderen, Aksel Andersen, lagde ud med 22 point, hvorefter Morten lukkede med alle 600 point i én indgang.

Meget fornemt.

Jeg glemte vist iøvrigt en enkelt præstation ved den sidste store gennemgang.

René Madsen nåede regionsfinalen i Kegler Klasse D, og det er en ganske flot præstation.

Klasse D er en af de største klasser målt på deltagerantal, og René måtte igennem seks indledende runder, inden han skulle spille finale, hvor han godt nok måtte tage til takke med fjerdepladsen. Men flot nok alligevel.

Alt i alt kan vi se tilbage på en god sæson, synes jeg.

Nu vil vi se frem mod 2016/17 og håbe, den sæson også bliver rigtig god.

Niels O. Hansen, turneringsleder

Greve Billard Klub er klar til 1. division for første gang i 21 år

For første gang siden 1995 er Greve Billard Klub klar til den næstbedste række i keglebillard. Dengang hed rækken 2. division, men nu hedder den så 1. division, mens den øverste række i mellemtiden har ændret navn fra 1. division til Elitedivisionen.

Dengang bestod holdet af René Skovbro-Rasmussen, Henrik Klausen, David Egi og NOH.

Siden da er der sket en hel masse, og jeg synes, det er trist at tænke på, at der skulle gå 21 år, førend klubben igen kom op blandt de næstbedste i keglebillard. Det er der mange årsager til – også nogle, som jeg vil være vred over resten af livet :-( – men nu foretrækker jeg at se fremad.

Først skal vi dog lige se bagud, for vi skal jo lige gennemgå kampene fra 2016.

Osted havde altså et point mere end vores hold (Morten Ancher, Lars Pedersen, Gert Lindegaard og Dennis Bøger) efter de første syv kampe, og opgaven lød altså på at indhente dette.

Gersagerparken – Greve 2-6

Det bedste ved den kamp var sejren. Morten og Gert spillede nogenlunde fornuftigt, mens både Dennis og Lars var langt under normal standard. For Dennis’ vedkommende rakte det dog alligevel til sejr. Hurtigt videre.

Greve – Gilleleje 4-4

Nu begyndte det så småt at blive kriminelt, for efter dette pointtab var vores hold pludselig to point efter Osted, og sejr i den indbyrdes kamp var ikke længere nødvendigvis nok.

Gilleleje havde valgt at tage en 1. divisionsspiller, Gert Jørgensen, med til kampen, og han leverede en flot præstation ved at vinde over Morten, der dog også er set bedre.

Lars spillede nogenlunde og vandt, og det samme kunne siges om Dennis. Gert måtte til gengæld se sig slået af en velspillende Lars Wiberg.

Øv.

Vejby – Greve 0-8

Heller ikke en alt for overbevisende indsats trods de klare sejrscifre.

Lars spillede nogenlunde, men Morten var under vanligt niveau. Det var dog rigeligt til klare sejre over henholdsvis Henrik Knudsen og Flemming Pedersen.

Forinden havde Gert og Dennis også vundet over henholdsvis Jimmy Frydendal og Carsten Andersen, selvom det var knap så stort.

Osted vandt desværre igen, så der var status quo i toppen.

Friheden – Greve 0-8

Friheden kunne ikke stille hold, så sejren blev vundet på skrivebordet.

Samtidig skete der det, at Osted tabte til Gilleleje, så nu var de to tophold lige. Osted førte dog på individuelle point.

Greve – Hvalsø 4-4

Det varede så ikke særligt længe p.g.a. dette pointtab.

Dennis førte med 300 mod Per Gottfredsen – ikke at forveksle med den tidligere danske mester fra Næstved med samme navn :-) – men Dennis blev indhentet ved omkring 500 point.

Det lykkedes ham dog at holde fast og tage sejren med 600-532.

Gert kom aldrig for alvor i gang mod Mikael Olsen og måtte se sig slået.

Morten var til gengæld flyvende mod Bjarne Ishøj og lukkede i to indgange. 300,00 i snit. Sådan! Selv var Morten ikke helt tilfreds med selve spillet, men snittet kan der da ikke klages over :-)

Lars var foran mod Michael Goldemann, som imidlertid smækkede en serie ud på 368 point, og det kan man ikke gardere sig imod. Flot spillet af ham!

Greve – Osted 6-2

Sæsonens vigtigste kamp, som vores hold heldigvis reddede hjem i overværelse af en hel del tilskuere. Dejligt at se :-)

Gert var foran hele vejen mod Thomas Mejer, mens der var mere spænding på i kampen mellem Dennis og Henrik Sørensen.

Henrik fik lukket, men Dennis havde efterstødet og skulle lave 76 point for at redde uafgjort

Det lykkedes for Dennis, og det gjorde en kæmpe forskel for resten af kampen, for nu førte vores hold jo 3-1. Det ville med andre ord være nok til holdsejren, hvis enten Lars eller Morten kunne vinde.

Det blev så Morten, der vandt – temmelig klart endda,  for Bertil Petersen fandt sig aldrig til rette på bordet.

Lars førte mod Jan Nielsen, men han fik lukket ham ind i kampen, og det var nær ved, at Jan i stedet havde vundet, for han brændte, da han manglede seks point.

Herefter lukkede Lars imidlertid, hvorpå Jan lavede de seks point, han manglede, på efterstødet.

At det lykkedes for Lars at få lukket, viste sig imidlertid at blive endog meget vigtigt!

Herefter var rollerne vendt om, således at Osted var bagud med et matchpoint inden den sidste kamp, hvor Greve skulle spille i Helsingør, mens Osted havde hjemmebane mod Hvalsø.

Helsingør – Greve 4-4

Uhadada for en gyser.

Dennis Bøger kom meget skidt fra start og var bagud hele vejen til Niels Pedersen.

Gert Lindegaard kom bedre fra start i en ret lige kamp mod Martin Olkjær, men her var det Gerts afslutning, der blev problemet.

Martin fik lagt ham lidt svært op, og de chancer, der trods alt var, fik den nu hårdt pressede Gert så heller ikke udnyttet.

Så vores hold var bagud 0-4 ved pausen, og det var jo ikke lige efter planen.

Vi anede på dette tidspunkt ikke, hvordan det gik i Osted, og vi frygtede det værste. Men vi var dog enige om, at det gjaldt om at kæmpe for uafgjort alligevel. Det ville jo være til at tude over, hvis holdkampen endte med nederlag, og at uafgjort havde været nok.

Morten kom egentlig fornuftigt i gang mod Jan Guldager med knap 300 i de første to indgange, men derefter fik han svære oplæg og gik i stå.

Heldigvis var Jan ikke særlig veloplagt, og han kom vel reelt aldrig i gang.

Lars havde hele vejen egentlig meget godt fat i John Andersen.

Da vi havde nået omkring de 400 point på begge borde, kom meldingen om Osteds uafgjorte kamp. Det resultat betød, at vores hold kunne nøjes med uafgjort eller endda et nederlag på 3-5.

Selvom Morten er set bedre, så holdt han hele vejen hjem mod Jan, som dog havde efterstød. Og det skal siges, at en sejr på 5-3 til Helsingør også havde været tilstrækkeligt til dem i forhold til nedrykningen, da der var kommet bud om, at Friheden og Vejby havde spillet 4-4.

Jan Guldager kunne dog ikke lukke på efterstødet, og da Lars fik lukket, var oprykningen en realitet.

John Andersen skulle lave 278 på efterstødet for at redde Helsingør, men det lykkedes heller ikke, så på den måde endte holdkampen 4.4.

Det kan tilføjes, at havde Helsingør vundet 6-2, så havde vores hold også klaret oprykningen på grund af flest kegler – medmindre Lars eller Morten havde tabt deres kamp med 40 point eller mere.

Det havde været snæver afgørelse, men så vidt kom det altså ikke :-)

Vores hold var som det eneste i puljen ubesejret, og på den baggrund var oprykningen fortjent. Til gengæld har spillet ikke været, som vi havde håbet på i anden halvdel af sæsonen på baggrund af den meget fine sæsonstart med flere rekorder.

Det skal blive interessant at se, hvordan det går i 1. division. Der har tidligere været nogen snak om tilgang, og alle er da meget velkomne. Men noget konkret tilsagn har vi ikke endnu, så udgangspunktet er, at den nuværende kvartet fortsætter.

Det er fjerde gang, Greve Billard Klub rykker op i den næstbedste række.

Første gang var i 1985 med Mogens Olsen, Ib Nielsen, Ole Jensen og Leif Kristensen. Det ophold blev kun et-årigt, da holdet blev splittet for alle vinde halvvejs i sæsonen, hvor det ellers var ubesejret (tre sejre og fire uafgjorte).

Anden gang var i 1989 med den nu desværre afdøde Carsten Krøyer Rasmussen samt René Lund, Henrik Klausen og René Skovbro-Rasmussen. Dengang blev opholdet to-årigt, da Carsten stoppede efter den første sæson, og holdet måtte hutle sig igennem med Lars Pedersen, Piet Bierlich og NOH.

Tredje gang var i 1992 med et hold, der som nævnt bestod af René Skovbro-Rasmussen, Henrik Klausen, David Egi og NOH. Dengang blev opholdet tre-årigt og sluttede altså i 1995, da holdet igen blev spredt for alle vinde (Øv!)

Denne gang håber vi, at holdet kan bide sig fast på mere permanent basis. Og skal det ende med, at holdet forlader rækken, skal det gerne være den anden vej!

Der venter nu en landsfinale for 2. division, hvor vores hold har hjemmebane mod vinderne af de tre andre kredse i 2. division, som er Højens BK fra Falster, Sydfyns BK og Lemvig BK.

3. division (Niels O. Hansen, Leif Kristensen, Ken Christiansen, Palle Madsen)

Her var udgangspunktet jo, at vi havde spillet os tilbage i topstriden efter dobbeltsejren over Jægerspris, men at restprogrammet så svært ud.

KBK/BNV – Greve 4-4

Vi kunne så afgjort være bedst tilfreds med pointdelingen.

Palle begyndte egentlig fornuftigt nok mod Flemming Lodberg, men han gik i stå og måtte se sig slået.

Ken var ude i et langt parti mod Steen Søndergaard, men han endte med at trække det længste strå.

Leifs parti mod Erik Søndergaard blev til gengæld kort. Leif nåede aldrig at komme i gang, førend Erik var færdig.

Selv spillede jeg mod Søren T. Larsen, som har noget mere i årssnit end mig. Jeg fik ham imidlertid på en dårlig dag, og på den baggrund fik vi uafgjort.

Ølstykke – Greve 6-2

Drømmen om at tale med i toppen af rækken sluttede reelt her.

Ølstykke kom med stærkest mulige hold, hvad de langt fra har gjort i alle kampene, og de er da heller ikke interesserede i oprykning, da der er betydelig niveauforskel på deres spillere.

Palle kom lidt skidt fra start, men han vandt uden problemer.

Vi tre andre fik mange bank.

Greve – Rødovre 4-4

Det gik mod Rødovre, som det er gået mange gange før. Uafgjort.

Vi havde Andreas Ravnsted-Larsen med i stedet for Ken, og han vandt i et lidt langt spil mod Bjarne Henriksen.

Palle Madsen slog også Egon Silberg, men derefter måtte Leif og jeg ned mod henholdsvis Morten Quistgaard og Peter Frederiksen, selvom Peter Frederiksen spillede under vanlig standard i denne kamp. Det gjorde jeg uheldigvis også.

Helsingør – Greve 8-0

Her fik vi ikke et ben til jorden.

Helsingør havde forstærket sig med John Andersen, som var taget hjem fra Gran Canaria for at spille kampen mod mig.

Efter en lige start løb han fra mig, og i de tre andre kampe var vi heller ikke for alvor tæt på.

Greve – Hundested 4-4

Palle vandt forholdvis klart over Peter Corneliussen, og det så også ud som om, Ken ville få skovlen under Jørgen Sørensen.

Men så lavede nordsjællænderen pludselig en serie på 140, som han brugte som afsæt til at vende kampen.

Leif fik en sjælden sejr, da det lykkedes at få skovlen under Stig Bo Christiansen, der kom skidt fra start. Han kom efter Leif, der heldigvis holdt hjem.

På det andet bord blev det også tæt, men det var mig, der måtte ned mod Frans Nielsen. Seriespillet, der normalt er min force, fungerede ikke. Det blev til for lidt, når jeg havde chancen.

Friheden – Greve 4-4

For ottende gang ud af 14 mulige blev det uafgjort for holdet.

Denne gang spillede vi remis en tirsdag aften i Hvidovre, som traditionelt er et vanskeligt sted at spille. Bordene korter meget af på kvarter og tværballer i forhold til, hvad vi er vant til.

Palle Madsen kom meget skidt fra start mod Michael Larsen, men med serier på 104 og 90 kom han efter ham og endte med at vinde.

Ken var bagud det meste af kampen mod Bo Geugjes, men han var ved at indhente ham omkring de 350 point, hvorefter det alligevel gik galt.

Leif var ude i uvejr mod Frank Kofoed, mens jeg selv fik en tiltrængt sejr mod Erik Adrian – og en tiltrængt opmuntring med en serie undervejs på 260 point. Helt glemt det lille spil har jeg altså ikke!

Alt i alt fik vi 14 point for 14 kampe og en placering som nummer fem ud af de otte hold. Sæsonen står for mig som en smule uforløst. Jeg havde en følelse af, at der var noget mere i holdet, som vi aldrig fik vist.

Stafet (Jim Pedersen, René Madsen, Lone Juel)

Med hiv og sving og lidt håndkraft lykkedes det for vores trio at komme i finalen. Det skyldtes ikke mindst styrken på hjemmebane, hvor holdet vandt fem ud af seks kampe.

Ude blev det til gengæld kun til en enkelt sejr.

Greve har stolte traditioner i Stafet med sejre i turneringen i 1983, 1986, 1997 og 2001 samt flere sølv- og bronzemedaljer, så vi håbede på det bedste, selvom udgangspunktet var dårligt, fordi vores hold i modsætning til de tre andre ikke havde bonuspoint med over fra grundspillet.

Tre sejre i finalen ville dog række til guld til Greve.

Holbæk havde egentlig spillet sig til hjemmebane i finalen, men da der var et andet arrangement i klubben den dag, gik arrangementet i stedet til Solrød.

Her lykkedes det for vores hold at vinde over værtsklubbens hold, mens det til gengæld blev til nederlag mod de to hold fra Holbæk.

Men trods alt en bronzemedalje til Greve-holdet.

Oldboys hold (Jan Sørensen, Ole Sørensen, Robin Berthelsen, Knud Erik Hansen)

Her kan man også tale om et uforløst potentiale.

Det lykkedes ikke en eneste gang for vores hold at vinde en samlet sejr. Ikke på noget tidspunkt spillede spillerne godt samtidig.

Til gengæld blev det til otte uafgjorte kampe ud af 12 mulige.

Det gør de bedre til næste år!

Individuelt:

Det er lykkedes at vinde to regionsmesterskaber i denne sæson.

Den første var Yvonne Fausing, som erobrede regionsmesterskabet i Kvinder Kegler Klasse B i finalen i Sorø efter en tæt afgørelse.

Tre kvinder sluttede med hver fire matchpoint. Det var Yvonne samt Kirsten Thybo fra BK Sorana samt Pernille Rasmussen fra Holbæk.

Her havde Yvonne et gennemsnit på 5,24 mod Kirsten Thybos 5,16 og Pernille Rasmussens 5,07, så det var snært, men det gav en guldmedalje :-)

Efterfølgende vandt Yvonne Fausing også Ladies Cup oppe i vores egne lokaler, således at hun nu er klar til både regionsfinale og landsfinale i Ladies Cup.

Desuden vandt Jan Sørensen guld i 3-bande carambole klasse C, da det i en finale i Korsør lykkedes ham at nedkæmpe Flemming Johnsen fra Hvalsø, Chris Sørensen fra Korsør samt Regnar Sørensen fra Sakskøbing :-)

I landsfinalen i jyske Ans måtte Jan Sørensen dog nøjes med sølvmedaljen. Men stadig flot.

Yvonne Fausing havde fordel af hjemmebane i sin landsfinale, hvor modstanderne var Karin Dalgaard fra Sydfyns BK, Kirsten Thybo fra BK Sorana samt Charlotte Kristiansen, der kom så langt væk fra som Brønderslev.

Denne gang var marginalerne dog ikke med Yvonne, og hun måtte tage til takke med fjerdepladsen. Karin Dalgaard vandt foran Charlotte Kristiansen.

Det lykkedes desværre ikke for Morten Ancher at komme i DM-finalen i keglebillard.

I 1. hovedrunde, som også var kvartfinalerunden, lykkedes det ham ellers at tage en sikker førsteplads på hjemmebane i puljen, hvor Ulrik Schlünsen fra BK Frem i Kolding blev nummer to, Knud Erik Hansen fra Juelsminde nummer tre og Heine Bladt fra BK Frem nummer fire.

Ikke mindst Mortens kamp mod Ulrik Schlünsen var flot. Morten lukkede i to indgange til de 800 point – med en første indgang på 732!

I 2. hovedrunde skulle Morten så til Vejby for at møde sidste års DM-sølvvinder Thomas Bræck samt Bent Sørensen fra Spjald og Torben Hedevang fra Juelsminde.

Morten spillede uafgjort mod Bent Sørensen i første kamp, hvorefter han som ventet tabte til Thomas Bræck.

Muligheden for en plads i DM-finalen var dog stadig til stede. Thomas havde på dette tidspunkt fire matchpoint og var sikker på avancement. Bent Sørensen havde tre, mens Morten havde et matchpoint – men et bedre snit end Bent Sørensen.

I sidste runde vandt Morten over Torben Hedevang, men Bent Sørensen spillede sit livs kamp og vandt i to indgange mod Thomas Bræck.

Morten havde virkelig spillet godt – et godt stykke over 100 i totalsnit – og han havde virkelig fortjent en plads i DM-finalen. Men det må komme til næste år.

Lars Pedersen nåede helt frem til regionsfinalen i mesterrækken i keglebillard, hvor modstanderne var Mick Jørgensen fra Næstved, Jesper Nørreskov fra BK Højen samt Kenneth Dahl Kendra fra Ringsted.

Jan Guldager fra Helsingør havde været rækkens klart bedste spiller indtil semifinalerunden, hvor det lykkedes for Mick Jørgensen og Kenneth Dahl Kendra at slå ham ud.

I finalen tabte Mick Jørgensen alle sine kampe, mens Lars Pedersen tabte til Kenneth Dahl Kendra, mens det lykkedes at vinde over guldvinderen Jesper Nørreskov.

Lars måtte på grund af snit tage til takke med bronzemedaljen, mens Kenneth Dahl Kendra – som siden vandt landsfinalen – tog sølv ved regionsfinalen.

Som Lars konstaterede efter finalen så har han været i tre firemandspuljer i denne sæson, og hver gang er det endt med, at han er røget ud på grund af snit.

Han kan med andre ord slå de fleste. Til gengæld kniber det med at holde niveau over en hel runde.

Endelig skal det konstateres, at det ikke lykkedes for William Jacobsen at få kvalificeret sig til semifinalen i oldboys cup, selvom han var en flittig deltager i årets turneringer.

Sæsonen er ikke helt forbi endnu, så vi håber på en god afslutning for de få spillere, der stadig har kampe tilbage.

Godt nytår – tak for det gamle

Her kommer der en opdatering fra 2015 om sæsonen 2015/16, sådan som den er forløbet indtil videre.

I holdturneringerne har vi kun fire hold tilbage. Det er efter min mening alt for få, men det skyldes jo bl.a., at vi ikke er så mange medlemmer, som vi har været. Vi vil arbejde på at blive flere – meget gerne mange flere.

Vi er allerede kommet et stykke vej, og det kan ses ved, at søndagsholdene i keglebillard ser stærkere ud end i mange år.

2. division (Morten Ancher, Lars Pedersen, Gert Lindegaard og Dennis Bøger)

Morten Ancher er kommet tilbage til klubben – bedre end nogensinde – og så har vi fået tilgang af Dennis Bøger, som også er kommet fra VB II. Sammen med Lars Pedersen og Gert Lindegaard udgør de en virkelig stærk kvartet på førsteholdet.

Greve – Gersagerparken 8-0

For tredje år i træk var vores lokalrivaler og gode venner fra Gersagerparken modstander på hjemmebane i første kamp for førsteholdet.

I de to foregående år er det blevet til to uafgjorte og to sejre mod Gersagerparken, og det kan nu forhøjes til tre sejre, for der var aldrig tvivl om udfaldet af denne dyst.

Fremhæves i denne kamp skal Morten Ancher, som trods beskedne 18 point i udlægget fik lukket i tredje indgang til de 600 point mod Thomas ’Buller’ Pedersen – ikke mindst takket være en lukkeserie på 318. Et flot comeback til Morten Ancher.

Men også Gert Lindegaard var flyvende mod Claus De Blanck med et gennemsnit på 85,71. Undervejs præsterede Gert en serie på 284.

Gilleleje – Greve 4-4

Det var så lidt af et antiklimaks.

Morten og Dennis vandt stort over henholdsvis Rolf Jacobsen og Bo Storringgård. Gert havde til gengæld en dårlig dag og måtte se sig slået af Morten Rudal.

Det virkelig ærgerlige var Lars’ kamp mod Lars Wiberg. Ingen af spillerne spillede op til deres bedste, men i sidste ende var det Lars Wiberg, der trak det længste strå med 600-598 – så Lars Pedersen tabte med to point! Øv, altså.

Greve – Vejby 8-0

Her var vores hold helt forrygende kørende. Dennis Bøger satte personlig rekord med et gennemsnit på 85,71 mod Carsten Andersen, og Morten Ancher spillede med samme snit mod Henrik Knudsen. Men også Lars Pedersen og Gert Lindegaard spillede glimrende med 55,55 mod henholdsvis Flemming Pedersen og Jimmy Frydendal. Det gav et holdsnit på 66,66, og det er ny klubrekord. Fornemt.

Greve – Friheden 8-0

Rekorden blev næsten matchet 14 dage senere, hvor Dennis Bøger og Gert Lindegaard lagde en glimrende bund ved at vinde over Hugo Hvidkvist og Martin Andersen. Begge vores spillere havde omkring de 40 i snit. Men toppen på kransekagen byggede Lars Pedersen og Morten Ancher.

Lars præsterede en flot serie på 360 point, men det blev overgået af Morten Ancher, som scorede 452. Begge lukkede i kun fire indgange og spillede dermed med et supersnit på 150,00. Mortens modstander, Lars Pedersen (Friheden), nåede kun 24, point, men det mest utrolige var, at vores Lars Pedersens modstander, Ole Barnhard Larsen, slet ingen point fik i de fire indgange. Han fik altså et ’æg’. To gange væltede han faktisk kegler, men i begge tilfælde endte den røde i hullet.

Det skal tilføjes, at Ole slet ikke er en dårlig billardspiller. Det har vi set flere gange ved tidligere kampe, hvor han har taget point fra os.

Vores holds holdsnit blev denne gang på flotte 64,86.

Hvalsø – Greve 2-6

Det var ventet, at det kunne blive sværere på udebane at holde den høje standard. Særligt Gert havde her svært ved at omstille sig til Royal Pro-klæderne, som er tyndere og derfor hurtigere end de klæder, som vi er vant til.

Selvom gennemsnittene ikke var så høje som i de to foregående kampe, lykkedes det dog for Morten, Lars og Dennis at vinde deres kampe forholdsvis klart.

Osted –Greve 4-4

Det var så det imødesete topbrag, som i første omgang måtte udsættes p.g.a. snevejr.

Osted rykkede i sidste sæson ud af 1. division, men siden har de fået tilgang af deres tidligere spiller, Bertil Pedersen, som i mellemtiden har spillet Elitedivision for BK Sorana.

Ligesom Hvalsø og Gilleleje har Osted også fået Royal Pro-klæder, og denne gang var det Dennis og Morten, der havde svært ved at omstille sig. Lars og Gert vandt dog mod henholdsvis Jan Nielsen og Thomas Mejer, og det var vigtigt, for derved holder vores hold stadigvæk snor i Osted, som imidlertid har et matchpoint mere.

Greve – Helsingør 6-2

Også Helsingør spiller med en tidligere Elitedivisions-spiller i skikkelse af Jan Guldager, der oprindeligt kommer fra Helsingør, men som i mange år har spillet for Gilleleje og senest for Søborg.

Mod Morten lagde han da også ud med 112 point, men siden fandt han det svært at omstille sig til vores bord, mens Morten scorede tre serier på over 100. Det rakte til sejr.

Lars og Gert vandt også, mens Dennis havde vigtigere ting at tænke på end billard, og det kom til at præge hans præstation.

Sejren over Helsingør betyder, at kampen om oprykning udelukkende er et spørgsmål mellem Osted og vores hold.

Osted vandt også årets sidste kamp – over Hvalsø – så de går altså ind i 2016 med et forspring på ét point.

Det må vi se, om vores hold ikke kan få indhentet i løbet af foråret.

3. division – kegler

Her består holdet som udgangspunkt af NOH, Leif Kristensen, Ken Christiansen, som er kommet fra VB II, samt Palle Madsen, der er kommet fra Taastrup.

Greve – KBK/BNV 6-2

Vi måtte vente længe på at komme i gang med vores sæson, da den første kamp mod Jægerspris blev aflyst.

Her stillede vi med Morten Smed, der ligesom Ken Christiansen altså fik debut for Greve i denne kamp. Desuden var der comeback til Andreas Ravnsted-Larsen.

Det blev en god og tæt holdkamp, hvor alle kampene blev vundet med under 100 point. KBK/BNV kunne sagtens have fået uafgjort, og de kunne såmænd også godt have vundet.

Selv fik jeg lukket til de 500 point i 11 indgange mod Erik Søndergaard, som skulle lave 166 point i efterstødet, og det var nær ved. Han nåede 148!

På dette tidspunkt førte vi heldigvis allerede 4-0 takket være de knebne sejre til Ken og Andreas over henholdsvis Steen Søndergaard og Flemming Lodberg.

Morten førte i det meste af sin kamp, men han måtte ned til sidst mod den tidligere Ramsø-spiller Allan Fastholm.

Greve – Ølstykke 2-6

Det er den eneste kamp, vi endnu har tabt, og det var egentlig lidt ærgerligt, at vi gjorde det. Men vi spillede generelt ikke godt.

Jeg kom selv skidt fra start, og så er det lidt envejs-trafik mod en så god spiller som Flemming Bak Olsen.

Jim var med som reserve for Leif, og Jim måtte desværre ned. Der var samtidig debut til Palle, som desværre også havde en lidt dårlig dag. Heller ikke Ken kunne være helt tilfreds, selvom han til forskel fra os andre dog vandt.

Rødovre – Greve 4-4

Rødovre er en af de sværeste udebaner overhovedet med borde, der løber ret specielt.

Desuden råder de over Peter Frederiksen som førstemand, der snildt kunne begå sig i 1. division – måske endda også i Elitedivisionen.

Jeg har selv tabt til ham flere gange, og denne gang var ingen undtagelse. Jeg førte ellers 436-320 i ti indgange, men så lukkede han med dart-serien: 180!

Leif Kristensen fik comeback, men han havde svært ved at finde sig til rette på bordet mod Morten Quistgaard.

Heldigvis havde både Palle og Ken sikret os det ene point ved at vinde de to første kampe, selvom det for Kens vedkommende var en kneben sejr. Men de tæller heldigvis lige så meget, som de klare sejre.

Greve – Helsingør 4-4

Palle spillede solidt og vandt ret klart, mens Ken desværre måtte ned.

Leifs modstander kom skidt fra start, og det fik Leif udnyttet til at lægge stor afstand til ham, og selvom sejren ’kun’ blev på 76 point, så var den reelt aldrig i fare.

Selv mødte jeg en modstander, der spillede sæsonens suverænt bedste kamp ved at lukke i ni indgange, og der kunne jeg så ikke følge med.

Hundested – Greve 4-4

De har fået nye borde i Hundested, og det er jo i bund og grund en god ting. Men også nye borde kan være svære at vænne sig til.

Palle spillede igen rigtig solidt og vandt forholdsvis klart, mens Ken havde svært ved at finde sig til rette i sin kamp, som han tabte.

Leif var bagud hele kampen, og han skulle så lave 78 på efterstødet. Desværre kiksede han ved de 60 point, så han tabte med 18. Øv.

Både min modstander og jeg selv kom skidt fra start, men så fik jeg lukket med 324 i to indgange (266 plus 58 point).

Greve – Friheden 4-4

Vi syntes efterhånden, at vi trængte til en sejr, og vi troede selv på, at den ville komme her.

Og det begyndte fint, for både Palle og især Ken leverede solide indsatser og vandt ret klart.

Desværre havde både Leif og jeg en dårlig dag, så det endte, som det så ofte gør mod Friheden, uafgjort.

Jægerspris – Greve 2-6 Greve – Jægerspris 6-2

Disse to kampe behandles under ét, for de blev spillet samme dag – i Greve.

Det viste sig, at vi havde sagt ja til at spille på alle fire borde – uden dommere. Det gør jeg aldrig mere, for jeg kunne da overhovedet ikke vænne mig til at spille turneringskamp under de forhold.

Heldigvis var både Kens og Palles modstandere meget fredeligt indstillede, så på den baggrund var vi foran 4-0 i begge kampe.

Og heldigvis fordelte Leif og jeg vores nederlag med ét i hver kamp, så vi i det mindste ikke tabte matchpoint. Det kunne jo lige så godt være blevet 8-0 og 4-4 på denne måde.

Det korte af det lange: De to sejre gør, at vi er med i topkampen, men restprogrammet ser svært ud med flere vanskelige udekampe.

Alt i alt er vi stærkest på tredje- og fjerdemanden – Ken og Palle – og det er nok meget normalt for et andethold. Førstehold vil ofte have en eller to gode spillere i spidsen, som Leif og jeg får problemer med.

Stafet (Jim Pedersen, René Madsen, Lone Juel)

Her har Lone overtaget Kjeld Faxholms plads, da han ikke længere er medlem af klubben.

Holdet har vundet alle hjemmekampene, men til gengæld tabt alt på udebane, så det giver foreløbig en midterplacering. Det kan dog sagtens vise sig at være godt nok, for de fire bedste hold ud af de syv går til slutspillet.

Oldboys hold (Jan Sørensen, Ole Sørensen, Robin Berthelsen, Knud Erik Hansen)

Her har vi kun et hold tilbage, fordi en del medlemmer valgte at forlade klubben i sommer.

Holdet har sat en slags rekord, for i de første seks kampe spillede de uafgjort mod alle de andre modstandere.

I syvende kamp – ude mod Ølstykke – blev stimen brudt. Det var desværre med et nederlag. Siden er fulgt uafgjort hjemme mod Hundested og nederlag hjemme mod Gilleleje, så den første sejr har holdet endnu tilgode.

På den baggrund bliver det svært at nå andenpladsen, der giver videre deltagelse. Men der er tre kampe endnu, så forsøget skal jo gøres.

Individuelt:

Her har klubben i skrivende stund fået en enkelt finaleplads

Det er Yvonne Fausing, som er kommet i finalen i regionsmesterskabet i Kvinder Kegler Klasse B, som skal spilles i februar.

Men der er andre, der har opnået fornuftige resultater.

Jack Larsen kom til semifinalen i 3-bande oldboys, og Lars Pedersen nåede også frem til semifinalen i regionsmesterskabet i  Kegler Klasse Elite.

Her lykkedes det at vinde over Frank Mundt Jensen fra BK Sorana, mens den tidligere danske mester, René Hendriksen fra CCB desværre lukkede i to indgange (han lavede 794 i første indgang!).

I den afgørende kamp tabte Lars til Erling K. Pedersen fra Vejby, og det betød, at Lars måtte nøjes med tredjepladsen i puljen på grund af lavere snit end Frank Mundt Jensen.

Lars Pedersen er dog stadig med i Mesterrækken, hvor han i fjerde runde – som også er kvartfinalen – skal møde Jan Guldager fra Helsingør og Klaus Jensen fra Vordingborg.

Desuden var Lars Pedersen også med i DM Elite, hvor han var en tur i Ringsted i kvalifikationsrunden.

Her vandt Lars to ud af tre kampe i en pulje med Kenneth Dahl Kendra, Ringsted, Kim Hald, Spjald og Rolf Jacobsen, Gilleleje. Lars lavede faktisk 2.380 point ud af 2.400 mulige, men han måtte alligevel tage til takke med tredjepladsen i puljen p.g.a. lavere snit. Kenneth og Kim gik videre til 1. runde i hovedturneringen.

Hertil er Morten Ancher forhåndsseedet, og der venter en spændende pulje sidst på måneden, hvor Morten skal møde tre jyske spillere. Det er Ulrik Schlünsen og Heine Bladt, der begge kommer fra BK Frem i Kolding, samt Knud Erik Hansen fra Juelsminde (altså ikke at forveksle med GBK-spilleren af samme navn :-) )

Det bliver interessant at se, hvad Morten kan stille op i det selskab.

Lykkes det at gå videre, kommer Morten til 2. runde, hvor de 16 bedste i Danmark træder ind i turneringen.

Der har været flere andre gode resultater, men jeg må her også nævne William Jacobsen, der er fast deltager i oldboys cupperne. Her har han gjort det så godt, at han samlet ligger nr. 21 i stillingen. De 32 øverste går videre til semifinalerne, så William skal bare fortsætte sit gode spil, så har han gode chancer for at gå videre.

Sådan er det gået i 2015

Sæsonen 2014/15 er så småt ved at være forbi, og tiden er kommet til en slags status.

Jeg vil lige gennemgå de kampe fra 2. division, som jeg ikke har gennemgået tidligere her på hjemmesiden.

Greve – Faxe 6-2

Både Leif og jeg var lidt længe om at få lukket, men vi vandt dog vores kampe med henholdsvis 174 og 68 point Gert havde en dårlig dag og måtte se sig slået af Henrik Lynge. Heldigvis for os havde Faxes førstemand, Poul Johansson, også en dårlig dag, og Lars vandt ret klart. Faxe rykkede ud af 2. division, og det kan man ikke sige så meget til. Med spillerafgang fra to mand fra det nedrykkede 1. divisionshold var det for svært.

Søborg – Greve 6-2

Denne kamp skulle vi som minimum have haft et point i, hvis vi skulle tale med om oprykningen, og det fik vi altså ikke. Hverken Leif eller jeg kunne finde os til rette på bordene, og vi tabte begge med over 200 point til henholdsvis Lars Riis og Morten Frederiksen. Lars førte mod Brian U. Jensen, men han endte alligevel med at tabe. Gerts kamp var en mystisk en af slagsen. Preben Müller lavede en serie på 254 point, og han stod på næsten 400 point i fire indgange. På det tidspunkt havde Gert ikke lavede ret mange point, men derefter vendte kampen totalt på hovedet. Preben Müller holdt næsten op med at lave point, og Gert tog en arbejdssejr hjem, som desværre ikke var nok til, at vi fik point ud af holdkampen

Friheden – Greve 6-2

Øv, øv og tre gange øv. Udebanen i Hvidovre er en af de sværeste overhovedet. Deres borde korter ekstremt meget af i forhold til vores, og hverken Leif eller jeg kunne omstille os til dem. Det gik lidt bedre for Gert, men han endte med at tabe med 40 point. Lars havde da også sine kvaler mod sin navnebror, men hemmeligheden er vel, at man så skal udnytte chancen, når man har den, og det demonstrerede vores Lars ved at lave tre serier på over 100 – heraf den ene på 178. Det hjælper, når distancen er 600 point.

Greve – Nakskov 3-5

Mere øv. Denne her vil jeg gerne gennemgå i omvendt rækkefølge. Anders Henriksen lagde ud som lyn og torden mod Gert med bl.a. en serie på 236 point. Det stod hurtigt klart, at det blev svært. Anders Henriksen var måske lidt længe om at få lukket, men 75,00 i snit er jo også ret flot. Lars præsterede en serie på 198 point og spillede med 50,00 i snit mod Carsten Møller, der ikke rigtigt kunne få spillet til at køre i forhold til kampen i Nakskov. Selv begyndte jeg nogenlunde mod Hans Henrik Henriksen, men han løb fra mig. Leif fik lukket i kampen mod Flemming Kristensen, som manglede 68 point på efterstødet. Han havde en lille krise undervejs i serien, men den fik han overvundet, og så endte kampen uafgjort. Og vi endte med at tabe holdkampen på den efterstøds-serie. Men allright, vi havde heller ikke fortjent uafgjort.

Greve – Vordingborg 0-8

Her var Mogens Olsen ikke med. I stedet havde Vordingborg forstærket sig på to positioner i forhold til den første kamp. Klaus Jensen var ny andenmand, og John Albrechtsen var ny fjerdemand. Bjarne Holberg var tredjemand, og Claus Hansen var stadig førstemand. Vi blev rundbarberet af et hold, der var klart bedre end vores. Længere er den ikke. Gert klarede sig bedst ved at tabe med lige knap 200, men det skyldtes primært, at han fik lavet 204 point på efterstødet. Det var desværre for lidt og for sent. Vordingborg vandt alle deres kampe i anden halvdel af sæsonen, fik indhentet både Søborg og Nakskov og rykker fortjent op i 1. division.

Sorana – Greve 2-6

Vi fik en opmuntring i sidste kamp mod Sorana, der var sikre på at rykke ned allerede inden opgøret. Soranas fjerdemand, Anders Christensen, spillede med 42,86, og det er jo ret godt, når man har et årssnit på 16,83. Det var i hvert fald for meget for Leif, men heldigvis vandt vi tre andre. Gert og jeg vandt begge med omkring 100 point, mens Lars slog en skidt spillende Kim Rasmussen med næsten 400 point.

Alt i alt: Det gik bedre i første halvdel end i anden halvdel, hvor jeg selv føler, at jeg svigtede holdet med dårlige indsatser. Jeg tror aldrig, jeg bliver god til at omstille mig til at spille på udebane.

Serie 3:

Holdet lå til at gå videre lige indtil de sidste kampe. Først blev det uafgjort i Græsted, og dernæst tabte holdet i Helsingør og hjemme mod Holbæk, og så blev førstepladsen vekslet til en tredjeplads. Helsingør vandt kredsen.

Oldboys hold 1:

Dette hold var også meget godt med i det meste af sæsonen, men til sidst tabte holdet pusten. Det kostede nederlag til Gladsaxe, Friheden og Herlev, og dermed endte det hele med en fjerdeplads. KBK/BNV præsterede at gå ubesejret igennem kredsen (meget godt klaret i en handicapturnering), og de vandt den ret klart.

Oldboys hold 2:

Dette hold lykkedes til gengæld med at gå videre. En sejr hjemme over Friheden blev fulgt op med en klar sejr over Gersagerparken i en udsat kamp, hvorefter uafgjort ude mod KBK/BNV var tilstrækkeligt til andenpladsen i kredsen efter Herlev. Andenpladsen betød udebane mod Værløse i første runde af knock-out stadiet. Den kamp lykkedes det at vinde – men kun med 5-3. Det betød udebane igen i næste runde mod Holmegård, og her gik den desværre ikke længere for vores hold.

Oldboys hold 3:

Dette hold var heller ikke så langt fra at gå videre, men nederlag i de to sidste runder til Grantoften og Slangerup betød, at holdet måtte nøjes med en tredjeplads. Taastrup vandt kredsen og kom til sidst så langt som til regionsfinalen. Desværre har alle fire spillere på dette hold valgt at forlade klubben efter sæsonen.

Stafet hold:

Det var ingen stor sæson for vores stafet-hold. Da Holbæk og Sorana i toppen af turneringen imidlertid vandt næsten det hele, betød det alligevel spænding om, hvem der gik videre, fordi der jo er fire hold, der går i slutspillet. Et afsluttende – og meget knebent – nederlag ude mod Gersagerparken kostede dog deltagelsen i slutspillet.

Individuelt:

Det lykkedes for Jack Larsen at komme i finalen i 3-bande oldboys, som han jo tidligere har vundet. Denne gang måtte han dog tage til takke med bronzemedaljen. Lille-Palle fra Gilleleje vandt foran Michael B. Nielsen fra BK 2004. Henning Andersen fra Albertslund blev nummer fire.

William Jacobsen, Kaj Madsen og Niels Peschardt deltog i en del oldboyscupper, men det lykkedes desværre ikke for nogen af dem at gå videre til semifinale-runden.

Alt i alt var det vel ikke nogen stor sæson for klubben. Med den medlemsafgang, vi har oplevet, bliver det ikke nødvendigvis nemmere i fremtiden. Men vi har dog også fået lidt tilgang, så jeg håber da på det bedste.

Niels O. Hansen, turneringsleder, Greve BK

Godt nytår

2014 er ved at være forbi, og vi kan tage hul på et nyt år.

Men i billardforstand er vi midt i det hele, og det giver mig så anledning til at skrive lidt om, hvordan det er gået i turneringerne, siden jeg sidst opdaterede hjemmesiden.

2. Division

Nakskov – Greve 8-0

Her må vi i retfærdighedens navn sige, at cifrene meget godt fortæller, hvordan kampen gik.

Andreas’ modstander, Flemming Kristensen, lagde ud med tre serier på omkring de 100, og dermed lagde han fundamentet for sin sejr i en kamp, hvor Andreas desværre aldrig rigtigt kom i gang.

Det blev så Andreas’ sidste kamp for os i denne omgang. Han befinder sig i skrivende stund i Østrig, hvor han arbejder til sommeren 2015.

Selv lagde jeg fornuftigt fra land med en serie på 116 og fulgte op med et halvt hundrede stykker. Men derefter blev det ikke til ret meget mere, og derved lukkede jeg Hans Henrik Henriksen ind i kampen, som han vandt meget klart.

Sønnen, Anders Henriksen, er Nakskovs andenmand, og han er europamester i fri carambole for juniorer. Men at han også godt kan spille billard, selvom man stiller fem kegler i vejen midt på bordet, fik Gert Lindegaard at føle. Gert var den af os, der gav bedst modstand, men også han måtte se sig slået.

Lars mødte den tidligere Elitedivisions-spiller Carsten Møller, som efter 18 point i første indgang og 0 i andet hug smækkede en serie ud på 344. Der blev lukket i fem indgange.

Så er der langt hjem fra Nakskov.

Vordingborg – Greve 3-5

Det havde vi ikke regnet med – og det havde Vordingborg vist heller ikke!

Vordingborg spiler med den tidligere Greve-spiller Mogens Olsen, der i sin tid satte serierekord i Greve Billard Klub med 600 point. Desuden har han en gang som den eneste dansker nogensinde deltaget i EM i kunststød, så stødteknikken fejler ikke noget.

Andreas er som nævnt ikke med mere, så Mogens mødte sin gamle holdkammerat, Leif Kristensen. Mogens kom bedst fra land og lavede en serie på 166 point, der duftede af gamle dage. Men derefter gik gassen af ballonen, og bl.a. takket være en serie på 136 point kom Leif ind i kampen, som han endte med at vinde.

Selv var jeg ude i lidt af et drama mod Bjarne Andreasen. Jeg var stort bagud, men så fik jeg alligevel skruet en serie sammen på 150 og kom op at presse ham. Da Bjarne manglede 10 point spillede han en meget svær bal, men uheldigvis for ham ramte den røde kassehjørnet ved midterhullet og væltede en pind. Jeg lukkede med de 34, jeg manglede, hvorefter Bjarne væltede alle fem kegler på udlægget. Dermed stod den 3-1 til os.

Lars var oppe mod Claus K. Hansen, der tidligere har vundet flere danske hold-mesterskaber med Næstved og også et enkelt med Vordingborg, dengang de spillede i Elitedivisionen. Han lukkede i sjette indgang mod Lars.

Men samtidig leverede Gert en virkelig flot indsats mod Bjarne Holberg med bl.a. en serie undervejs på 236 point. Gert endte med at vinde med knap 200 point, og dermed fik vi to uventede matchpoint.

Greve – Sorana 8-0

Vi havde på forhånd talt om, at det nu var vigtigt, at vi holdt fuld koncentration, så vi ikke tabte point i en på papiret mere overkommelig opgave, for så ville sejren i Vordingborg ikke være så meget værd.

Leifs kamp mod Anders Christensen bølgede lidt frem og tilbage, men det var Leif, der endte med at tage stikket hjem. Han vandt med 50 point.

Min modstander, Jens Hemmingsen, kom meget skidt fra start, og jeg førte hele vejen. Jeg var ikke tilfreds med mit spil, for den største serie, jeg lavede, var på knap 100, og den kom i hus takket være en hel del spidser, kvarter og langballer. Det er også en slags klasse, kan man sige, men det er jo ikke den stil, jeg er kendt for – og det er heller ikke den måde, jeg helst vil spille spillet.

Gert havde meget godt fat i Dan Mundt Jensen hele vejen igennem. Det var bare lidt synd, at han var længe om at få lukket partiet.

Lars kørte godt med bl.a. en serie på 176 point. Længe så det faktisk ud til, at Lars ville spille med et snit på 100,00, men så kom der et par dårlige oplæg og et par afbrændere. Men klar sejr over Kim Rasmussen alligevel.

Gersagerparken – Greve 4-4

Denne gang var facit mere passende end i den første kamp imellem de to hold.

Leif spillede som den eneste af os ret godt, og der var aldrig tvivl om sejren til ham mod Claus De Blanck.

Jeg spillede til gengæld temmelig skrækkeligt. Carsten Halskov spillede heller ikke godt, men det lykkedes ham at få skruet en serie sammen på 172 point, og det blev i sidste ende afgørende.

Gert havde heller ingen god dag, og han måtte se sig slået af Thomas ”Buller” Pedersen, der buldrede solidt derudaf. Han lavede ingen kæmpeserier, men han scorede konsekvent halvstore serier, og sådan kommer man jo også frem.

Lars vandt sin kamp mod Lange Kim Kristoffersen, selvom også han havde vanskeligheder med at omstille sig til bordet.

Serie 3

Ifølge et gammelt ordsprog er der koldt på toppen. Til gengæld er udsigten god.

Det sidste kan vores fire gutter skrive under på, for nok blev det til nederlag mod Græsted. Til gengæld lykkedes det at vinde over både Helsingør og Holbæk, mens det blev remis hjemme mod Hundested, og det betyder, at Robin, Erik, Kaj og Jørgen fører puljen.

Det er tæt i toppen, og i en handicapturnering ved man aldrig rigtigt. Men en førsteplads er nu et meget godt udgangspunkt for resten af sæsonen :-)

Stafet

Her er det gået lidt op og ned for Jim, Kjeld og René, men specielt René har spillet stærkt, og det betyder, at vores hold overvintrer på en tredjeplads.

To hold, Holbæk (2) og Sorana, har skilt sig ud i toppen, men da fire hold går videre til slutspillet, så ligger vores hold jo egentlig meget godt til.

Klubben har store traditioner i Stafet, så her kan der godt håbes på et fornuftigt slutresultat.

Oldboys hold 1

I oldboys er vi nået forholdsvis langt, da der er afviklet 10 ud af 14 runder.

KBK/BNV er ubesejrede og har taget føringen i denne pulje, og dem har vores hold da også tabt til i begge tilfælde. Det gode er så, at dem skal vores hold ikke møde mere i denne sæson.

Vores hold ligger nummer tre med 12 point, og det er samme pointtal som Herlev på andenpladsen og Ølstykke på fjerdepladsen – som vores hold i øvrigt lige har slået.

Slangerup ligger dog på lur på femtepladsen med 11 point, og da kun to hold stensikkert går videre, så bliver det en hård kamp for at gå videre. Men chancen er bestemt tilstede for Leif, Bent, Robin og Kaj, hvis holdet kridter køerne og spiller godt.

Oldboys hold 2

Her er det også jævnbyrdigt, og vores hold ligger i skrivende stund på andenpladsen med 12 point for ni kampe. Herlev fører med et point mere, men for ti kampe.

Gersagerparken har også 12 point på tredjepladsen, og Friheden med 10 point på fjerdepladsen kan vel heller ikke helt afskrives.

Jan, Kjeld, Ole og Erik er ubesejrede på egne borde, og da de to næste kampe er på hjemmebane, ser mulighederne for videre deltagelse egentlig gode ud.

Oldboys hold 3

Dette hold har traditionelt haft det sværest af vores oldboys-hold. Men i denne sæson har holdet kun tabt en enkelt kamp, og det var den allerførste.

Det rækker foreløbig til førstepladsen i puljen. Taastrup ligger á point, men har spillet en kamp mere.

Også her er der dog flere hold, der ligger på lur, så meget kan ske, men man kan da håbe, at det lykkes at gå videre denne gang. Chancen er bestemt tilstede for Hans Jørgen, Niels, Jørgen og Stanley.

Individuelt

Her har det været lidt mandefald på det seneste, så de eneste, der er tilbage i årets turneringer, er Jack Larsen og Jan Sørensen i 3-bande oldboys. De skal til gengæld møde hinanden i næste runde, så mindst en af dem kommer i finalen.

Endvidere skal Gert Lindegaard spille 1. runde i Senior Handicap i kegler.

Der har også været afviklet nogle cupper i keglebillard, hvor nogle af vores spillere har været med. Men p.g.a. de problemer, der har været med uploadning af resultater til DDBUs computer, kan jeg desværre ikke rapportere om, hvordan vores spillere ligger i den samlede stilling.

Sådan går det – her og nu

Igen er det blevet alt for længe siden, jeg lavede en statusopdatering her på hjemmesiden. Men jeg prøver.

For sæsonen 2014-15 har vi seks hold. Det er alle i keglebillard, og de ser ud som følger:

2. division: Lars Pedersen, Gert Lindegaard, Niels O. Hansen, Andreas Ravnsted-Larsen/Leif Kristensen

Serie 3: Robin Berthelsen, Erik Blichfeldt, Kaj Madsen, Jørgen Jørgensen

Stafet: Jim Pedersen, Kjeld Faxholm, René Madsen

Oldboys hold 1: Leif Kristensen, Bent O. Hansen, Robin Berthelsen, Kaj Madsen

Oldboys hold 2: Jan Sørensen, Kjeld Faxholm, Ole Sørensen, Erik Blichfeldt

Oldboys hold 3: Hans Jørgen Sørensen, Niels Peschardt, Jørgen Jørgensen, Stanley Sørensen

2. division bliver det sådan, at Andreas spiller de første fem kampe, og dernæst tager Leif de næste ni. Det skyldes, at Andreas rejser til Østrig i starten af november.

Jeg kan lige gennemgå de kampe, førsteholdet har spillet indtil videre:

Greve – Gersagerparken 4-4

Ligesom i sidste sæson var det de lokale rivaler og vores gode venner fra Gersagerparken, der stod først på menuen.

Andreas var ude i et halvlangt parti, som han endte med at tabe til Vagn Hansen. Selv vandt jeg forholdsvis klart over Claus De Blanck, så stillingen var 2-2, da vi var halvvejs.

Lars skulle møde Kim Kristoffersen, og den kamp kunne man på forhånd godt have lidt betænkeligheder ved. Lars kom bedst fra start, men gik så lidt i stå. Det er pokkers farligt mod ”Lange Kim”, der kan slå til når som helst med ret store serier. Det skete bare aldrig i denne kamp.

Gert kom bedst fra start mod Carsten Halskov, som imidlertid svarede meget godt igen. Det endte med at blive en lige kamp, som Carsten vandt med 20 point. Alt i alt må man sige, at Gersagerparken kunne være bedre tilfreds med pointdelingen, end vi kunne. Øv, altså.

Faxe – Greve 2-6

Faxe er nedrykkere fra 1. division, men de har mistet to mand i forhold til sidste sæson, så det ser på forhånd svært ud for dem.

Faxe råder dog fremdeles over Poul Johansson som første mand, og han kan være en farlig herre. Kampe med 100,00 i snit kan sagtens forekomme fra hans side. Men i kampen mod Lars kom han skidt fra start, og det kom han sig faktisk aldrig rigtigt over. Lars spillede ikke op til sit bedste, men det holdt hjem.

Dermed vandt vi holdkampen, for Gert Lindegaard og jeg selv vandt begge med over 200 point, mens Andreas aldrig kom i gang mod René Søgaard.

Greve – Søborg 0-8

Søborg bejlede kraftigt til førstepladsen allerede i sidste sæson, men måtte på en snæver afgørelse se sig slået af Vejby i kampen om oprykning.

Siden da har de fået to nye folk, og Søborg er igen et godt bud på en oprykker.

Cifrene 0-8 lyder værre, end det egentlig var, men med et holdsnit på dagen på 42,86 til Søborg var det en svær opgave.

Selv kom jeg hurtigt klart bagud mod Morten Frederiksen, men det lykkedes for mig at indhente ham – først ved knap 300 og siden omkring de 450. Min afslutning var dog ikke helt god nok, og han endte med at vinde med 116 point.

Gert kom meget skidt fra start mod Preben Müller, men Gert er jo en fighter for herren, og det var ikke så langt fra, at han havde nået op til sidst. Men også her trak Søborg-drengene det længste strå.

Dermed havde vi tabt holdkampen, for Lars havde spillet først i kampen mod Brian U. Jensen, der skulle tilbage til Søborg for at spille Elitedivision. Brian lagde hårdt ud med bl.a. en serie på 188, og han endte med at lukke i otte indgange (gennemsnit på 75,00). Lars kom dog efter ham, og han endte med at nå 510 point (et gennemsnit på 63,75), og det er jo også ganske pænt, selvom det ikke rakte til point.

Brian spillede så blot med 32,00 i Elitedivisionen. Hvorfor kunne han ikke gøre det mod os? ;-)

Andreas førte i starten, men han måtte se Lars Riis løbe fra sig.

Greve – Friheden 6-2

Ligesom i sidste sæson stiller Friheden med fire spillere, hvis årssnit ligger tæt på hinanden. Det er fire ganske udmærkede spillere, så vi vidste godt, vi skulle op på mærkerne, hvis vi ville vinde.

Andreas leverede sæsonens hidtil bedste indsats mod Frank Kofoed, og det var længe et meget lige parti. Til sidst gik Andreas imidlertid lidt i stå, og modstanderen vandt med 600-492.

Selv begyndte jeg sløvt mod Hugo Hvidkvist, som imidlertid heller ikke scorede det helt store. Men herefter lykkedes det mig at få meget godt styr på spillet. Efter at have rundet de 400 i 15 indgange lukkede jeg med serier på 102 og 92.

Gert kom fornuftigt fra start mod Ole B. Larsen, der ikke rigtigt kunne finde sig til rette på vores bord. Efter en lille nedgangsperiode lavede Gert en flot serie på 254 og kom derved op på 532 point.

På dette tidspunkt førte han med næsten 400 point, og selvom modstanderen fik rettet lidt op på det, så var der reelt aldrig tvivl om sejren.

Lars mødte sin navnebror, og det blev en lidt ensidig forestilling, da Frihedens Lars Pedersen kom meget skidt fra start og aldrig fik gang i det spil, han kan. Lars fra Greve scorede omvendt meget solidt – uden at det blev til kæmpeserier.

Det var vores hidtil bedste holdkamp, for Lars spillede med 46,15 i gennemsnit, Gert og jeg havde begge 35,29 (Gert kunne meget vel have spillet med mere, men han var lidt uheldig med afslutningen), og Andreas med 25,89. Et samlet holdsnit på 34,73.

Samlet har vi altså fået fem point i de første fire kampe, og det er bestemt godkendt. Man skal dog være opmærksom på, at tre af kampene har været på egne borde. Det er ikke helt uden betydning.

Serie 3:

Dette hold spiller modsat det hold, jeg er på. Når de er ude, er vi hjemme – og omvendt. Derfor kan jeg aldrig komme til at se dem spille.

Men jeg kan da se, at holdet i skrivende stund er ubesejret.

Efter uafgjort i Hundested blev det også uafgjort hjemme mod Slangerup. Derefter det blevet til sejre på 6-2 i udekampe mod Odsherred – der tidligere gik under navnet Vig BC – og i Værløse.

Det rækker til en foreløbig førsteplads, og det er da et godt udgangspunkt :-)

Stafet:

Holdet lagde for med en hjemmesejr mod Ringsted i en kamp, som jeg så. Her spillede alle vores tre spillere ganske fornuftigt, så det blev til to sikre point på kontoen.

Siden er det i skrivende stund så ikke blevet til flere, for holdet tabte både i Holbæk og i Solrød, mens kampen mod Sorana er udsat.

Der er kun syv hold i puljen, så – sammenholdt med den udsatte kamp – betyder det, at stillingen er skæv, fordi holdene har spillet et uens antal kampe. Vores hold ligger nummer fem, men det kan sagtens ændre sig, hvis holdet vinder de kampe, de mangler i forhold til nogle af de andre.

Oldboys hold 1:

Dette hold lagde ud med et klart nederlag mod KBK/BNV, hvorefter det blev til en skrivebordssejr over Amager, der ikke kunne stille hold.

Siden er det blevet til sejr hjemme over Ølstykke, uafgjort i Slangerup og sejr i Gladsaxe, og det rækker foreløbig til en tredjeplads.

Det er ikke helt skidt.

Oldboys hold 2:

Dette hold begyndte med to kampe på hjemmebane, der gav uafgjort mod Herlev og sejr over KBK/BNV.

Turen til Gladsaxe gav ganske vist et nederlag, men derefter kom holdet tilbage på vinderkurs mod såvel Gersagerparken som Ølstykke, så foreløbig ligger dette hold på puljens tredjeplads.

Denne pulje ser ud til at brække midt over, så det kan meget vel blive afgørende, hvordan kampene går mod de øvrige tophold.

Oldboys hold 3:

Dette hold blev af turneringsledelsen flyttet fra fredag til onsdag, og det har betydet nogle længere rejseafstande.

Men det tager vores hold sig ikke det store af. Efter et klart nederlag i Værløse i den første kamp, er det blevet til lige så klare sejre over Helsingørs damehold – som vel rettelig burde kaldes old girls ;-) – samt Hundested og Grantoften.

Holdet har også vundet ude over Taastrup, men det var en noget mere snæver afgørelse.

Det betyder ikke desto mindre, at vores hold fører puljen. Godt gået!

Individuelt:

Her er der ikke så mange med som tidligere. Det er der flere årsager til, men de større kørselsafstande betyder noget.

Jeg er heller ikke selv med i så meget, som jeg gerne ville p.g.a. mine mange lørdagsvagter. Men ikke mere jammer!

I mesterrækken i kegler er Gert Lindegaard med, og han gik videre fra 1. runde. Nu venter en firemandspulje i 2. runde.

Gert kan jo nok ikke vinde mesterrækken, men kan han nå til 3. runde, er det også flot.

I A-rækken er både Gert og jeg med, og det er lykkedes for os begge at gå videre i de to første runder. Nu venter 3. runde, som bliver svær, men ikke helt umulig.

I D-rækken har vi to spillere med. René Madsen gik videre fra 1. runde, mens Yvonne Fausing måtte se sig slået ud.

Yvonne Fausing var også med i A-rækken for kvinder, men her lykkedes det desværre heller ikke at opnå avancement til 2. runde.

I 3-bande carambole har vi tre deltagere med i klasse B. Jeg ville også gerne have været, men det var det med arbejdet.

Jack Larsen og Jan Sørensen gik begge videre fra 1. runde, og det samme gjorde VB II-spilleren Johnny Mogensen, som stiller op for Greve i carambole. Det skal blive spændende at se, om de kan nå langt.

Jack Larsen og Jan Sørensen er også begge med i oldboys-klassen, og her er de begge gået videre fra 1. runde.

Endelig har der været et par oldboys-cupper, og vi har selv været vært for den ene af dem. Men der skal spilles seks cupper endnu, så der er lang vej til afgørelsen her.

Ja, således er sæsonen startet, og det er da alt sammen meget godt.

Nu håber vi på en masse sejre i resten af sæsonen. Lad ballerne rulle!

Sæsonen forbi – sommeren venter

Så fik vi overstået sæsonen 2013/14. Den blev desværre lidt historisk, fordi Greve Billard Klub for første gang i årtier ikke vandt en eneste titel. Men herfra kan det jo så kun gå bedre, kan man sige.

Jeg vil lige færdiggøre referaterne af holdturneringerne i denne sæson. Holdsammensætningerne kan læses længere nede på siden:

2. division, kegler:

Greve – Gilleleje 8-0

Gilleleje Billard Klub er jo en dygtig en af slagsen, men dette hold havde ikke helt styrke til at være med i den tredjebedste række, og de lå sidst fra start til mål.

Gerts og Andreas’ modstandere var i denne kamp særdeles fredeligt indstillede, men Gert præsterede trods alt en serie på knap 200 undervejs. Lars og jeg måtte kæmpe noget hårdere for vores sejre, men tvivl om det samlede udfald var der reelt aldrig. Lars fortsatte det fine spil med et snit på 54,54

Vejby – Greve 4-4

Her kørte vi ikke forkert, men vi kender jo også turen ret godt ;-)

Vi havde set frem til denne kamp, fordi Vejby havde fået udsigt til førstepladsen, men vi kunne heller ikke totalt afskrives i kampen om oprykning.

Både Andreas og jeg havde en dårlig dag, men Gert fik nok en gang skovlen under Carsten Andersen, selvom Vejby-spilleren denne gang kom bedst fra start med bl.a. en serie på 170.

Lars lagde ud med 358 point, men Henrik Knudsen kom efter ham med bl.a. en serie på 206. Da Vejby-spilleren manglede 12 point, kiksede han, hvorefter Lars gik ind og lukkede med knap 100.

Friheden – Greve 4-4

Friheden havde rækkens mest homogene hold med fire nogenlunde lige stærke spillere. Resultatet var, at de spillede ti ud af 14 kampe uafgjort, så det var ingen overraskelse, at vi også måtte tage en remis mod dem.

Andreas spillede fornuftigt, men måtte ligesom jeg selv se mig slået. Gert fik hevet en kneben sejr hjem, mens Lars kom lidt skidt fra start. Men så er det jo godt, man kan smække en  serie ud på 216, når man har mest brug for det.

Modstanderen havde udlæg og manglede 34, men da lavede han sin eneste streg i kampen.

Greve – Ølstykke 3-5

Her røg den sidste drøm om oprykning.

Vi havde en idé om, at vi ville få det nemmere på egne borde, end vi havde haft det i Ølstykke, hvor ballerne triller meget hurtigt og kommer kortere ud, end vi er vant til. Men det viste sig, at Ølstykke-spillerne var gode til at omstille sig.

Leif Kristensen var med som reserve, og han vandt ret klart, men både Gert og jeg måtte ned mod henholdsvis Brian U. Jensen (60,00 i snit) og Jan Petersen.

Flemming Bak Olsen fik lukket mod Lars med 50,00 i snit. Lars havde efterstød og scorede de 136, der manglede. Det var flot, selvom det ikke rakte til nogle matchpoint.

Greve – KBK/BNV 6-2

Andreas var igen ude i et tæt opgør mod Tommy Nerding, og igen var det Andreas, der nøjagtigt fik trukket det længste strå.

Nu hvor holdet ingenting kunne nå, spillede jeg selv frigjort og præsterede serier på 242 og 126 mod Steen Søndergaard. Det lagde grunden til, at jeg fik holdkampens højeste totalsnit.

Gert vandt ret klart over Flemming Lodberg og spillede fornuftigt, mens Lars var helt væk mod Søren T. Larsen og måtte se sig slået.

Søborg – Greve 4-4

Søborg havde siden første kamp mistet deres førstemand og førstepladsen i rækken. De havde desuden en (kvalificeret) reserve med.

Vi havde accepteret at spille i en anden rækkefølge, så Gert og jeg afviklede vores kampe først.

Gert kom lidt skidt fra start, men han fik efterhånden styr på det og vandt forholdsvis klart over Jørn Larsen.

Selv spillede jeg igen frigjort, og selvom jeg aldrig fik gang i det spil, jeg gerne vil, blev gennemsnittet ganske fornuftigt – faktisk blev jeg igen holdkampens bedste spiller. Michael Pless havde efterstød og skulle lave 268. Han scorede 124, og dermed førte vi 4-0.

Desværre måtte Andreas og Lars bagefter se sig slået, og uafgjort var nok et rimeligt resultat.

Vejby endte med at rykke op. De var stabile hele sæsonen, så det var velfortjent. Tillykke til dem.

Samlet vurdering:

Lars Pedersen 14 kampe, 8 sejre, 1 uafgjort og 5 nederlag.

Det var lidt synd med de to sidste kampe, hvor det ikke kørte. Indtil da havde det været en super-flot og frem for alt meget stabil indsats med flere flotte skalpe som førstemand.

Gert Lindegaard 14 kampe, 10 sejre, 4 nederlag

Det begyndte rigtig godt, og Gert er virkelig en god fighter, der aldrig giver op og altid vil vinde. Derfor er han rigtig god at have med på et hold. I slutningen af sæsonen var spillet ikke helt på samme niveau, men ti sejre er nu en ganske udmærket præstation som andenmand i den række.

Niels O. Hansen 14 kampe, 7 sejre, 7 nederlag

Hvad er der at sige til mig selv? De to sidste kampe viste, at jeg faktisk ikke er nogen dårlig billardspiller. Men jeg føler mig enormt presset til at skulle præstere, jeg er præget af kampenes enorme betydning, og derfor er det nerver alt sammen. Og hvad kan man så gøre ved det? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg må vel prøve at slappe lidt mere af, når jeg spiller – og forbedre min stødteknik.

Andreas Ravnsted-Larsen 11 kampe, 5 sejre, 6 nederlag (dertil kommer en skrivebordssejr i den første kamp mod Gilleleje)

Det var lidt op og ned med Andreas, men de kampe, som han skulle vinde, vandt han også. Andreas viste nok en gang, at han har et stort talent, og med den rette indstilling kan han nå rigtig langt i billard.

Leif Kristensen 2 kampe, 2 sejre, 0 nederlag

To sejre ud af to mulige til reserven. Det kan man jo ikke forlange bedre.

Serie 3:

Det begyndte så godt, men siden da blev det noget sværere, og anden turneringshalvdel indbragte kun enkelt sejr – på udebane mod Rødovre.

Facit blev fire sejre, fire uafgjorte og fire nederlag, og det er den slags, som midterplaceringer er lavet af.

Stafet:

De nye regler gjorde det svært for vores hold 1, der spillede til længere distancer end de fleste af modstanderne. Det var sjældent, at alle tre spillere holdt niveau samtidig, og så bliver det svært i en turnering som stafet.

Hold 2 fik lidt flere sejre, men de måtte desværre tage til takke med femtepladsen ud af de otte hold, og det var desværre lige nøjagtig ikke nok til at gå videre.

Par:

Det lykkedes at holde Solrød bag sig, men ellers var det ikke den bedste sæson for Kaj og Bjørn, der ellers har spillet sammen i mange år. Desværre slutter det nu, hvor Bjørn snart flytter til Jylland.

Oldboys:

Lad os starte med hold 3, der som de eneste ikke gik videre.

Stanleys dyster med Lille Palle endte med en samlet sejr til Gilleleje-spilleren, og Gilleleje endte da også med at vinde kredsen. Vores hold blev nummer fire med tre sejre, seks uafgjorte og seks nederlag.

Hold 2 blev derimod puljevinder efter et tæt opløb med Ølstykke og Herlev. Det lykkedes for vores hold at vinde 6-2 hjemme over Ølstykke i sidste kamp, og de overtog dermed førstepladsen, da Herlev samtidig tabte til Gersagerparken.

Hold 1 var inden sidste kamp et point efter Herlev og Gladsaxe, der skulle møde hinanden. Vores hold skulle derfor helst vinde over KBK/BNV. Uafgjort kunne måske også række, men så måtte Herlev og Gladsaxe naturligvis ikke også spille uafgjort.

Vores hold vandt 6-2, og da Gladsaxe samtidig vandt i Herlev, blev vores hold nummer to i puljen.

Dermed var begge holdene gået videre til det, der hedder ottendedelsfinalen, hvor hold 1 på udebane slog Sorana ud, mens hold 2 på hjemmebane eliminerede Næstved.

I kvartfinalen røg begge hold imidlertid ud af turneringen efter to kampe, der sluttede 4-4.

Specielt hold 1 havde grund til at ærgre sig. De havde hjemmebane mod Rønne og var bagud 2-4. Kjeld Faxholm brændte en tværbal, da han manglede to point, hvorefter bornholmeren ganske vist ikke lukkede, men fik produceret en halvstor serie. Efterfølgende lukkede Kjeld, men Rønne gik videre på bedste procenter, og det havde de ikke gjort, hvis vores bornholmske ven ikke havde lavet den sidste serie. Øv.

Hold 2 måtte se sig slået ud efter en tur til Slangerup.

Individuelt:

Her vil jeg lige fremhæve Gert Lindegaard, som nåede så langt som til finalen om Regionsmesterskabet i Keglebillard Klasse A, der blev afholdt i Gersagerparken. I finalen skal man jo spille godt for at have en chance for at hjemføre guldmedaljen, og på dette tidspunkt af sæsonen havde Gert desværre ikke sin bedste periode.

Resultatet blev guld til ”Lange” Kim Kristoffersen fra Gersagerparken, sølv til Michael Jensen fra Taastrup, bronze til Brian U. Jensen fra Ølstykke og med Gert på fjerdepladsen.

Alligevel en flot præstation i A-rækken med de mange dygtige spillere. Og tillykke til alle de fire finaledeltagere med deres medaljer herfra.

Efter lidt af en omvej kom Yvonne Fausing i finalen i Kvinder Kegler Klasse A, hvor det blev til en fjerdeplads efter Tina Bernburg, Skælskør, Gitte Pedersen, Vejby, og Anette Pedersen fra Faxe. Også et stort tillykke med de medaljer.

Jack Larsen nåede flot i finalen i 3-bande carambole klasse B. Her fik han en tredjeplads efter Henning Andersen fra Albertslund og Thomas Rumberg fra Rishøj, mens Flemming Pedersen fra Vejby blev nummer fire. Tillykke også her til alle fire.

Endelig var der Senior Cup, hvor både Bjørn Brenøe og Leif Kristensen nåede blandt de 32 sidste, der skulle spille semifinale.

Begge spillere gik videre til finalen om Regionsmesterskabet i Skælskør. Her måtte de dog tage til takke med fjerdepladsen i deres puljer, og de gik derfor ikke videre. Men flot alligevel.

Ja, vi er jo en aktiv klub, som spiller med i mange turneringer, og jeg kunne sagtens have nævnt meget mere her. Men nu vil jeg bare nøjes med at ønske alle en god sommer.

Den næste sejr ligger aldrig særlig langt ude i fremtiden!

Sportslig (og venlig) hilsen

Niels O. Hansen, turneringsleder, Greve BK

Godt begyndt… er halvt fuldendt

Så er det vist tid til at gøre status over den første halvsæson 2013/14.

Ja, jeg havde håbet, at jeg ville være i stand til at opdatere siden mere kontinuerligt, men jeg må forbedre mig på det punkt i 2014

2. division, kegler (Lars Pedersen, Gert Lindegaard, Niels O. Hansen, Andreas Ravnsted-Larsen):

Vi fik en uventet oprykning, og så fik vi tilgang af Gert Lindegaard. Begge dele har været godt for holdet!

Vi har vundet fire kampe, spillet to uafgjorte og tabt to. Det giver en samlet placering som nummer fire her ved nytårstid, og vi er et godt stykke fra nedryknings-zonen. Det er et udmærket udgangspunkt for resten af sæsonen.

Jeg gennemgår lige her kort kampene:

Greve-Gersagerparken 4-4

Andreas og jeg havde en dårlig dag. Til gengæld fik Gert en god debut mod ”Lange Kim” Kristoffersen, som trods sine 205 cm blev den lille i det opgør.

Lars mødte Thomas Pedersen – benævnt ”Bulder” – som da også buldrede godt derudaf i starten, men Lars kom efter ham og vandt med næsten 200 point.

Gilleleje – Greve 0-8

Gilleleje var kun tre spillere, og det havde de venligt nok orienteret os om i forvejen, så Andreas ikke behøvede at tage med.

Først kørte vi tre andre næsten ned på havnen, men derefter endte vi i billardklubben. Vi spillede alle rimeligt fornuftigt, og vi vandt uden at være i store vanskeligheder.

Greve – Vejby 4-4

Andreas mødte Flemming Pedersen, som er en rutineret divisionsspiller. Flemming kom da også bedst fra start, men Andreas viste langt bedre spil end i den første kamp, og det var nær ved, at han havde fået uafgjort.

Jeg spillede skidt, men det gjorde min modstander, Boris Hansen, også. Da han manglede 20 point, lykkedes det for mig at lukke for næsen af ham med en serie på 116.

Gert kom foran med 448-48 mod Carsten Andersen, og selvom Carsten efterfølgende fik rettet noget op på det, så var der aldrig tvivl om udfaldet. En flot kamp af Gert.

Lars sendte den hvide igennem keglerne to gange uden at vælte noget. Det udnyttede Henrik Knudsen til at lave to serier på over 200 (den ene næsten på 300), og det hjælper jo på sagen, når distancen er 600 point. Henrik lukkede i fem hug.

Greve – Friheden 6-2

Her røg jeg i uvejr, men de tre andre vandt ret klart. Lars kom ellers skidt fra start, men selvom spillet ikke rigtigt kørte, lukkede han med en serie på 230 mod Ole Barnhard Larsen. Klasse!

Ølstykke – Greve 6-2

Først kørte vi ned til formanden. Og så kørte vi ned til klubben, hvor vi så måtte indkassere vores første nederlag. Det var velfortjent, for vi var oppe mod et bedre hold.

Jeg kom godt fra start og stod på næsten 300 point i tre hug. Siden fik jeg dog problemer med det hurtige bord, men jeg holdt fast og vandt.

Andreas havde en dårlig dag, og Gert tabte sin første kamp trods en fornuftig start mod Brian U. Jensen.

Lars spillede egentlig udmærket, men Flemming Bak Olsen var flyvende og lukkede i syv indgange.

KBK/BNV – Greve 2-6

Først kørte vi ind til Bellahøj, men så kørte vi hen til klubben.

Andreas var ude i lidt af en gyserkamp mod Tommy Nerding, men det lykkedes for ham at tage sejren hjem. Det er udtryk for god psyke at vinde sådan en tæt kamp.

Jeg måtte til gengæld ned mod Steen Søndergaard, så det stod 2-2 inden de to sidste kampe.

Her vandt Gert i en noget rodet forestilling mod Flemming Lodberg, mens Lars Pedersen fik nedkæmpet Søren T. Larsen, som var i gang med at redde remis på efterstødet, men han brændte, da han manglede 42.

Greve – Søborg 2-6

Her spillede Leif Kristensen i stedet for Andreas.

Vi havde på forhånd talt om, at vi måske godt kunne vinde på egne borde, hvis vi spillede op til vores bedste.

Leif spillede mod Michael Pless og kom godt fra start. Han gik dog lidt ned og inviterede modstanderen indenfor. Leif kæmpede dog godt for det, og han endte med at tage de to point.

De tre andre Søborg-spillere spillede alle med 50-60 i gennemsnit, og det kan vi andre da også, kan man sige. Men det er bare lettere sagt end gjort, og vi var aldrig rigtig tæt på at få point ud af den forestilling.

Søborg er rækkens bedste hold, og de rykker med stor sandsynlighed op i 1. division. Det vil i givet fald være helt retfærdigt.

Gersagerparken – Greve 2-6

”Lange Kim” lukkede med en serie på 264 point mod Gert, men derudover må man sige, at Gersager-drengene var fredeligt indstillede i den kamp.

Flot indsats af Andreas, der ikke tog sig noget af, at Claus de Blanck lagde ud med 80 point – og Lars spillede ret stærkt mod ”Bulder”. Lars lukkede i ni indgange, og han kunne meget vel have lukket allerede i syvende hug.

Serie 3 (Erik Blichfeldt, Kaj Madsen, Dines Andersen, Jørgen Jørgensen):

Vi har kun to søndagshold i denne sæson, hvilket jeg er meget vred over. Men det hjælper jo ikke at skælde ud på dem, der trods alt stiller op, så her lidt om holdets sæson.

Det begyndte godt med tre sejre og to uafgjorte kampe. Holdet er bl.a. i kreds med Rødovre, som havde en gammel bekendt af Greve Billard Klub – Ivan Gjermansen – på holdet.

Ham havde Erik fornøjelsen af, og Ivan begyndte bedst. Men da Erik halede ind på ham, blev Ivan over-ivrig, og Erik endte med at vinde, således at denne holdkamp endte med Greve-sejr på 5-3.

De tre seneste holdkampe er imidlertid alle tabt,  og derfor overvintrer holdet midt i rækken. Men meget kan endnu ske.

Stafet hold 1 og 2 (Jim Pedersen, Kjeld Faxholm, René Madsen og Ole Sørensen, Jørn Nielsen, Lone Juel)

Disse to hold nævnes samtidig, da der kun er én kreds, og de møder derfor også hinanden. De indbyrdes opgør er resulteret i en sejr til hver side.

Reglerne for stafet er ændret, således at det er en ren handicap-turnering. Tidligere var distancerne interval-inddelt, og de gamle regler var nok lidt til fordel for spillerne med de høje snit. Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at hold 1 har haft svært ved at omstille sig til de nye tider.

Hold 2 startede lidt skidt, men de er siden kommet bedre efter det.

Intet er dog afgjort endnu i puljen af otte hold, hvoraf de fire går videre til finalen.

Par (Kaj Madsen, Bjørn Brenøe)

Holdet lagde fra land med to nederlag og to sejre, men siden har de haft det svært, og det bliver ikke nemt at gå videre. Men det skal naturligvis forsøges.

Oldboys hold 1 (Jan Sørensen, Kjeld Faxholm, Ole Sørensen, Erik Blichfeldt)

De tre oldboyshold er alle i seksholds-puljer, der møder hinanden tre gange. Det kan man sige både godt og dårligt om, men nu er betingelserne altså sådan.

Dette hold har klaret sig fint indtil videre, og de topper deres pulje efter to tredjedele af kampene – selvom de er á point med Gladsaxe. To hold går videre.

Oldboys hold 2 (Bent O. Hansen, Jack Larsen, Robin Berthelsen, Kaj Madsen)

Også dette hold ligger a point med et andet hold, men her er det dog Ølstykke, der i skrivende stund har førertrøjen på.

Rækken startede meget tæt, men siden har de to førnævnte hold samt Herlev trukket fra, så det bliver mellem dem, at de to pladser til ottendedelsfinalerne skal fordeles.

Oldboys hold 3 (Hans Jørgen Sørensen, Niels Peschardt, Jørgen Jørgensen, Stanley Sørensen)

Dette hold har haft det lidt sværere end de to andre oldboys-hold.

Stanley har dog haft fornøjelsen af at møde en kendis i skikkelse af ”Lille Palle” med efternavnet Andersen, da Gilleleje var på besøg.

Her vandt Stanley, men i returkampen havde Lille Palle ingen grund til at være ked af, at den hang nedad, for da fik han revanche, og Gilleleje vandt også holdkampen.

Nordsjællænderne fører dermed kredsen efterfulgt af KBK/BNV, og dem kunne det godt se ud til, at vores hold får svært ved at indhente.

Individuelt:

Foreløbig ingen titler, men Andreas Ravnsted-Larsen var i finalen i Ungdom Kegler Klasse B, hvor han imidlertid måtte nøjes med bronzemedaljen.

Der er stadigvæk andre med i forskellige individuelle turneringer – ikke mindst i 3-bande carambole og i pool – så jeg tror på et stort 2014 for Greve Billard Klub.

Godt nytår!

Fire mesterskaber og en forsinket oprykning

    Det er så småt tid til at gøre status over sæsonen 2012-13.

 
    GBK fik fire landsmesterskaber, og lad os lige glæde os lidt med dem, der vandt dem.

 
     Andreas Ravnsted-Larsen var den første, og han var også den, som vandt sit mesterskab mest suverænt.

 
      Det drejede sig om Ungdom Kegler Klasse C, og i finalen i Marstal på Ærø vandt Andreas alle sine tre kampe med over 100 point, så han lod ingen tvivl om, hvor skabet skulle stå.

 
     Andreas er til den kommende sæson rykket op i Klasse B, så der bliver modstanden naturligvis stærkere. Men det gør Andreas også!

 
     Den næste mester var Robin Berthelsen, som var en tur i Nakskov for at spille finalen i Senior kegler klasse D.

 
     Modstanderen var her i første kamp Brian Szymula, som er søn af den tidligere dobbelte danske mester i Elite-rækken, Jan Szymula. Robin måtte da også se sig slået af unge Szymula, ligesom tilfældet havde været ved regionsmesterskabet, som Brian Szymula vandt foran Robin.

 
    Men Robin vandt derefter over landsfinalens to fynske spillere, og da Brian Szymula tabte til dem begge, kom det hele an på højeste gennemsnit. Her kunne Robin profitere af et gennemsnit på 14,28 i den sidste kamp, og det er jo ganske pænt i D-rækken.

 
    Og det var i hvert fald nok til et velfortjent mesterskab til Robin, som rykker tilbage til C-rækken i næste sæson.

 
     Så var der Jack Larsen, som for andet år i træk var i Gråsten for at spille finale i 3-bande carambole for oldboys.

 
     Han lagde ud mod sin overmand fra regionsfinalen, Kim Bengtsson fra Stevns-klubben BK 2004, og det startede ikke alt for godt, da Jack hurtigt kom stort bagud.

 
     Men Jack er jo en god taktiker, og han spiller gerne med stor tålmodighed i 3-bande, hvis det kræves.

 
     I Gråsten fik han brudt Kim Bengtssons rytme, åd sig langsomt – men sikkert – ind på sin modstander og endte med at vinde kampen trods den dårlige start.

 
     Finalens to jyske deltagere løb også på skift sur i den larsenske defensiv, og dermed vekslede Jack sølvmedaljen fra 2012 ud med guld i 2013.

 
     Det er også her på sin plads at rose Jens Hytting for landsmesterskabet i pool-disciplinen 8-ball i Mesterrækken.

 
      Jens vandt alle sine kampe i den weekend, og han ligger dermed godt til i kampen om at rykke op i Eliterækken i pool.

 
      Stort hurra for alle fire guldvindere, men jeg synes også, det er på sin plads her at rose dem, der var tæt på.

 
      Der var Bjørn Brenøe, som efter at have været rundt på det meste af Sjælland og Lolland/Falster endte med at spille regionsfinale i KBKs lokaler i København. Her blev det til en tredjeplads i keglebillard for oldboys.

 
     René Madsen var også med i den turnering, og han nåede så langt som til regions-semifinalen, og det gjorde han også i Senior Kegler Klasse D (det var den, hvor Robin endte med at tage landmesterskabet).

 
     René måtte desværre melde afbud til begge semifinaler p.g.a. en for længst planlagt ferie og et par modstandere, som ikke var villige til at flytte runderne.

 
      Endelig var jeg også selv så heldig at vinde en bronzemedalje i regionsfinalen i 3-bande carambole klasse B.

 
     I holdturneringen i keglebillard var førsteholdet i keglebillard med i kampen om oprykning til 2. division helt til sidste runde.

 
     Søborg førte rækken, men de tabte de to sidste kampe, og dermed var der mulighed for Lars Pedersen, Niels O. Hansen, Leif Kristensen og Andreas Ravnsted-Larsen i sidste runde, hvor turen gik til Hvidovre for at møde Friheden.

 
     Vi var umiddelbart optimistiske, for vi var ene om at have vundet over Friheden, der til gengæld havde spillet mange uafgjorte kampe.

 
     De havde dog forstærkninger på – de banditter ;-) – og vi endte med at tabe 3-5. Det skal nævnes, at det ikke havde hjulpet, hvis vi havde fået 4-4. Vi skulle have vundet for at vinde kredsen.

 
     MEN der endte med at komme ekstraordinær oprykning. Og det betød, at Greve Billard Klub alligevel rykkede op i den tredjebedste række.

 
     Det er første gang i ti år, klubben er placeret så højt i holdturneringen i keglebillard, men ganske ærligt synes jeg, at vi som minimum hører til deroppe. Meget kunne have set anderledes ud, hvis tingene havde udviklet sig mere gunstigt for klubben, men lad os nu ikke græde over det.

 
     Lad os i stedet glæde os over at have et hold i 2. division, hvor det naturligvis bliver stenhårdt. Men vi glæder os til udfordringen!

 
    Andetholdet i Serie 1 havde det sværere, men de undgik da sidstepladsen. Og de to hold i Serie 2 sluttede midt i hver deres kreds.

 
    Bedst af aftenholdene klarede vores Stafet-hold med Jim Pedersen, Kjeld Faxholm og René Madsen sig.

 
    De nåede til finalen, som skulle spilles i Vordingborg, og de øvrige modstandere var Solrød og Næstved.

 
    Umiddelbart frygtede Jim, Kjeld og René Vordingborg mest, for de to andre hold havde vores hold slået i grundspillet, mens det var blevet til nederlag mod holdet fra Sjællands sydligste billardklub.

 
     I finalen udviklede det sig imidlertid ganske anderledes.

 
     René Madsen og Kjeld Faxholm lagde ud med ret store sejre mod Vordingborg, mens Jim Pedersen generelt ikke havde sin bedste dag, men han havde også aftenen forinden fået nogle problemer med sin fod, som hæmmede ham lidt.

 
    Mod Vordingborg var forspringet dog så stort, at han ikke kunne nå at sætte det over styr.

 
    Derefter tabte vores hold til gengæld til både Solrød og Næstved, som endte med at tage henholdsvis sølv og guld.

 
    Af vores oldboys-hold klarede holdet med Jack Larsen, Bent O. Hansen, Robin Berthelsen og Kaj Madsen,  sig bedst. De gik som det eneste videre fra den indledende pulje.

 
     Med hiv og sving lykkedes det at eliminere Solrød i 1/8-finalen, men i kvartfinalen gik det så desværre galt mod Herlev i en kamp, der også var meget tæt.

 
    Meget andet kunne nævnes her – Ladies Cup i klubbens lokaler, ungdomscup, diverse runder i keglebillard, 3-bande carambole og pool – men jeg vil slutte her og se frem mod næste sæson.

 

 

Niels O. Hansen, turneringsleder, Greve BK

Så kører vi igen

Så er vi klar til den ny sæson med holdene, og det bliver som altid spændende, hvordan det kommer til at gå.

Vi stiller ti hold i år, og det er alle i keglebillard:

3. division: Lars Pedersen, Niels O. Hansen, Leif Kristensen, Andreas Ravnsted-Larsen
Serie 1: Jim Pedersen, Jack Larsen, Bent O. Hansen, Kjeld Faxholm
Serie 2, hold 1: Per Kristensen, Peter Christensen, Kaj Madsen, Ivan Gjermansen
Serie 2, hold 2: Leif Bodé, Robin Berthelsen, Bjørn Brenøe, Jørn Nielsen
Oldboys hold 1 (onsdag): Ole Sørensen, Per Kristensen, Peter Christensen, Ivan Gjermansen
Oldboys hold 2 (fredag): Jack Larsen, Bent O. Hansen, Robin Berthelsen, Kaj Madsen
Oldboys hold 3 (fredag): Hans Jørgen Sørensen, Niels Peschardt, Ole O. Jensen, Stanley Sørensen
Stafet: Jim Pedersen, Kjeld Faxholm, René Madsen
Par: Kaj Madsen, Bjørn Brenøe
Ungdom Hold: Andreas Ravnsted-Larsen, Mads Rynord, Katja Hansen

Nogle af holdene er så småt gået i gang. Jeg skal nok skrive, når der bliver lidt mere at skrive om.

Niels O. Hansen, turneringsleder, Greve BK