Greve Billard Klub

Når jeg har været rundt i klubber på Sjælland, er der flere, der har lagt mærke til, at vi i Greve Billard Klub afholder Villy Olesens Mindeturnering. Hvem var ham Villy Olesen, er der flere, der har spurgt.

Villy Olesen var først og fremmest GBKs første æresmedlem. Han er ikke den, der har været medlem af klubben i længst tid. Det er klubbens nuværende æresmedlem, Jan Sørensen, der som den eneste har været med, siden klubben blev stiftet d. 21/8-1968.

Villy Olesen blev født d. 5. marts 1915, og han var fra Himmerland. Som stor knægt drog han til København, hvor han blev udlært som malersvend. Det var i den forbindelse, han første gang kom i forbindelse med billard.

Villy Anker Lund Olesen, som var hans fulde navn, startede på organiseret plan med at spille sammen med legender som Knud Knudsen og Kjeld Kjeldsen i BK Amagerbro. Klubben holdt til i Ølandshus. Her så Villy Olesen spillere som Peter og Kurt Thøgersen, John og Danny Korte støde deres første baller, og siden kom bl.a. Hans Laursen til. Alle disse spillere kom siden til at tilhøre den danske 3-bande elite.

Siden skiftede Villy Olesen til den daværende Glostrup-Brøndby Billard Klub (nu: Brøndby Billard Klub), fordi den lå tættere på hjemmet i Greve, og efter en pause fra billard, meldte Villy Olesen sig ind i Greve Billard Klub i begyndelsen af 1980’erne.

Villy Olesen var så afgjort blandt klubbens bedre spillere på daværende tidspunkt, men nok så vigtig var hans indstilling til billard, som forplantede sig blandt de unge spillere – ”labanerne”, som han kærligt kaldte os. Billard er en slags leg – en sjov leg – men man må aldrig glemme respekten for, at det også er en sport, så man skal opføre sig, så man kan være sig selv, klubben og sporten bekendt.

Gode råd var der mange af – både på og uden for det grønne klæde, og så var Villy Olesen en formidabel taler.

I 1986 fik klubben en mindre krise, og det betød, at Villy Olesen fik førsteholdsdebut i en alder af 71 år. I 1988 var de første af ”labanerne” dog gået forbi ham, og Villy Olesen var ikke den, der stod i vejen for en ung mand på vej frem.

Siden den dag har samtlige førstehold (divisioner og serier) i keglebillard, 3-bande carambole og pool bestået af mindst én spiller fra det, man kunne kalde Villy Olesen-generationen – forstået på den måde, at det bl.a. var af ham, vi lærte, hvordan billard skal spilles.

Hvis vi skal nævne dem, så drejede det sig først og fremmest om Lars Pedersen, Frank Larsen, René Lund, Frank Nielsen, Henrik Klausen, René Skovbro-Rasmussen, Piet Bierlich, David Egi, Søren Amter, Tommy Kofod, Martin Kragh og – i al beskedenhed – den , der skriver disse linier. Søren, Tommy og Martin kom først til i starten af halvfemserne, men da var Villy Olesen stadig meget aktiv.

Da Villy Olesen ved juleafslutningen i 1990 blev klubbens første æresmedlem, skete det faktisk efter indstilling af en gruppe unge spillere. Den 75-årige herre kunne dårligt holde glædestårerne tilbage, da daværende formand Jørgen Skovbro-Rasmussen gav ham det synlige bevis på æres-medlemsskabet – et diplom, som hænger på trappen i klubben den dag i dag.

I 1995 investerede klubben i to poolborde, og i 1998 lykkedes det for første gang et af GBKs hold at komme i den øverste række – netop i pool. Villy Olesen overværede en af hjemmekampene, selvom han ikke forstod alle reglerne i det ”nymodens” spil.

- Men jeg kan genkende god billard, når jeg ser det. Og de er gode. Både vores spillere og modstanderne, sagde han.

Villy Olesen fortsatte med at spille på klubbens hold frem til netop1998, hvorefter han bad sig fritaget. Der blev længere imellem besøgene i klubben, men til klubbens arrangementer så man ham dog stadig.

Da Villy Olesen imidlertid ikke viste sig til klubbens generalforsamling i 2002, anede de fleste af os dog godt, hvor det bar hen. Til jul kom beskeden så. Villy Olesen var i en alder af 87 år afgået ved døden 20. december 2002.

Det skal nævnes, at en af ”labanerne”, René Lund, blev far for første gang til en lille søn samme dag. Jeg tror ikke, det er tilfældigt.

Endelig kan der besvares et sidste spørgsmål om, hvorfor det hedder Villy Olesens mindeturnering i alle de discipliner, handicapturneringen bliver gennemført. Det skyldes i al sin enkelthed, at det ville være i Villy Olesens ånd, for i hans øjne var der nemlig ikke nogen billard-disciplin eller noget billard-spil for den sags skyld, der var bedre end de andre.

Så selv efter hans død er der noget at lære af Villy Olesen!

Niels O. Hansen, september 2006