Nye kommentarer

    2022-23: Førsteholdet rykkede op i 1. division

    Førsteholdet rykkede i 2022-23 tilbage i 1. division efter blot et enkelt år i den tredjebedste række. Der var også mange andre fine resultater. Her kommer en gennemgang af sæsonen.

    Alle holdene var i keglebillard.

    2. division, hold 1:

    Greve – Vordingborg 8-0

    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic

    Vordingborg: John Albrechtsen, Klaus S. Jensen, Jan Ingemann Jensen, Lars Holmberg Juul

    Det var nogenlunde lige så overbevisende, som cifrene lyder. Kun Lars var dog oppe at ringe rent spillemæssigt. Det var så også nødvendigt, for John Albrechtsen spillede over sit normale niveau og gav fin modstand.

    Rødovre – Greve 2-6
    Rødovre: Peter Frederiksen, Henrik Frederiksen, Erik Remi Christensen, Egon Silberg
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Det var en kamp, vi på forhånd havde frygtet lidt p.g.a. Rødovres borde, der er kendt som nogle af de sværeste at spille på her på øen.
    Desuden råder Rødovre jo over Peter Frederiksen, som er en af rækkens bedste spillere.
    Lars havde det også svært mod ham, men de øvrige spillere vandt altså. Flot indsats af Johnny Rasmussen, som spillede med 40,00 i snit.

    Søborg – Greve 4-4
    Søborg: Morten Frederiksen, Tom Jarvinen, Søren T. Larsen, Michael Pless
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Sæsonens første pointtab for førsteholdet.
    Lars og Johnny vandt begge, mens Brian og Rodger måtte se sig slået i en kamp, hvor vores holds spil generelt var på det jævne.
    Uafgjort var et ganske passende facit på holdkampen.

    Greve – Sorana 6-2
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Sorana: Casper Østergaard Olsen, Kim Rasmussen, Henrik Sørensen, Dan Mundt Jensen
    Johnny fik sit første nederlag i en kamp, hvor han ikke kunne få det til at køre. Til gengæld spillede alle de øvrige ganske fint. De vandt alle stort.

    Greve – Næstved 8-0
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Næstved: Jeppe Kjølby, Søren Sørensen, Martin Striberg, Steen Malmberg
    Her var der aldrig tvivl om udfaldet. Alle vores fire spillere vandt klart, og Lars viste flot spil ved at spille med 75,00 i snit. Han lavede undervejs en serie på 450 point. Det hjælper jo lidt på sagen, når man spiller til 600 point.

    Ølstykke – Greve 4-4
    Ølstykke: Flemming B. Olsen, Jan Petersen, Michael Holm, Rudi Iversen
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Endnu et pointtab i en svær udekamp.
    Brian og Johnny vandt begge ret klart, mens Rodger og Lars måtte se sig slået. Ølstykke kunne dog nok være bedst tilfreds med pointdelingen.
    På dette tidspunkt havde Hvalsø vundet samtlige kampe, så nu var det faktisk et krav, at holdet skulle vinde den efterfølgende kamp mod netop Hvalsø.

    Greve – Hvalsø 5-3
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Hvalsø: Frank Pedersen, Mikael Olsen, Brian Hede Nielsen, Bjarne Ishøj
    Og det lykkedes så – lige akkurat.
    Af en topkamp at være var spillet egentlig ikke for godt. Men Lars og Rodger vandt, og da Brian lige nøjagtig fik reddet remis i land, var holdsejren altså en realitet.
    Dermed var de to hold á point, men Hvalsø førte dog stadig på bedre score.
    Andetsteds vandt Sorana over Søborg, og det fik senere stor betydning for den samlede stilling.

    Vordingborg – Greve 2-6
    Vordingborg: John Albrechtsen, Klaus S. Jensen, Charlotte Koefoed, Jan Ingemann Jørgensen
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Så vendte kajakken – rent programmæssigt.
    Johnny og Rodger vandt begge forholdsvis klart, mens det blev et par tætte kampe på de to sidste borde.
    Lars tabte knebent, men Brian vandt knebent, og dermed var de to point til holdet i hus.
    Samtidig spillede Hvalsø kun 4-4 hjemme mod Ølstykke, og på denne måde kom vores hold alene i spidsen.

    Greve – Rødovre 8-0
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Rødovre: Peter Frederiksen, Henrik Frederiksen, Erik Remi Christensen, Egon Silberg
    Denne gang fik Lars skovlen under Peter Frederiksen, der havde svært ved at finde tempoet på vores borde.
    Klar og flot sejr til Brian. Johnny og Rodger sled lidt med det. Men de vandt dog.

    Greve – Søborg 4-4
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Søborg: Lars Pedersen, Morten Frederiksen, Søren T. Larsen, Michael Pless
    Igen blev det uafgjort mod Søborg, og det var lidt øv.
    Johnny og Rodger vandt begge, og dermed var det ene point i hus inden de to sidste kampe.
    Lars lavede en serie på 242 point mod sin navnebror, som dog havde en god dag og scorede solidt kampen igennem. Brian kunne ikke rigtig få spillet til at fungere.
    Da Hvalsø samtidig tabte til Sorana, betød det ene point til holdet dog, at forspringet i toppen til Hvalsø blev udbygget til to point.

    Sorana – Greve 6-2
    Sorana: Henrik Sørensen, Michael Schæffer, Dan Mundt Jensen, Philip Jensen
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Sæsonens første nederlag efter det, som måtte kaldes en kollektiv off-day på de svære borde i Sorø.
    Lars spillede som den eneste rimelig fornuftigt og vandt. De øvrige tabte.

    Hvalsø tabte dog igen – denne gang til Søborg – så forspringet i toppen var stadig på to point.

    Næstved – Greve 5-3
    Næstved: Michael Sølberg, Kenneth Andersen, Søren Sørensen, Martin Striberg
    Greve: Lars Pedersen, Brian U. Jensen, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Næstved lå i bunden, så dette her havde vi ikke ligefrem regnet med. Men Næstved havde altså også forstærket sig med Michael Sølberg.
    Johnny tabte, mens Rodger fik halet en uafgjort i land. Udgangspunktet var derfor 1-3 inden de to sidste kampe – og dermed ikke det bedste. Men Brian spillede stærkt. Desværre måtte Lars ned i en tæt kamp.
    Denne gang var der ingen fribillet, da Hvalsø vandt 8-0 over Rødovre. Dermed lå vores hold og Hvalsø igen a point.

    Greve – Ølstykke 5-3
    Greve: Lars Pedersen, Dennis Bøger, Johnny Rasmussen, Rodger Rajovic
    Ølstykke: Flemming B. Olsen, Jan Petersen, Michael Holm, Rudi Iversen
    Brian kunne ikke denne dag, og vi tog derfor Dennis med, da det var vigtigt for os at rykke op i forhold til næste sæson.
    Denne gang var det vores holds tur til at have lidt held med sig.
    Rodger tabte knebent, mens Johnny spillede stærkt (50,00 i snit), og så stod det 2-2 ved halvtid.
    Dennis vandt ret klart, og da Lars førte, var der egentlig ikke tvivl om de to point til holdet. Men Flemming B. Olsen er en dygtig spiller, og han fightede hårdt for at undgå nederlaget mod Lars. Det lykkedes med uafgjort, men Greve vandt stadig holdkampen.
    Da Hvalsø samtidig spillede 4-4 mod Næstved, havde vores hold fordelen af at føre med et point inden den afgørende kamp.
    Søborg var her i næstsidste spillerunde ganske vist nået op på siden af Hvalsø, men på grund af deres score – og på grund af, at Greve og Hvalsø skulle møde hinanden i sidste kamp – stod det på forhånd klart, at Søborg ikke kunne indhente både Greve og Hvalsø i sidste spillerunde.

    Hvalsø – Greve 0-8
    Hvalsø: Frank Pedersen, Mikael Olsen, Brian Hede Nielsen, Bjarne Ishøj
    Greve: Michael Jensen, Lars Pedersen, Keld Olsen, Dennis Bøger
    På dette tidspunkt stod det klart, at Michael og Keld ville skifte til Greve til næste sæson, og derfor var det vigtigt lige at få det sidste point, som kunne sikre oprykningen.
    Den blev sikret takket være en kneben sejr til Dennis og en noget mere klar sejr til Keld. Michael og Lars vandt tårnhøjt, og dermed var der ingen tvivl om sejren og førstepladsen.
    Søborg vandt i sidste kamp 8-0 over Sorana og overhalede dermed Hvalsø på andenpladsen. Men det fik så kun kosmetisk betydning.
    Landsfinalen: Her mødte vores hold B 67 Herning, Nr. Snede samt Vejby i en alle-mod-alle i Herning. B67 vandt med maksimumpoint, mens alle de tre andre hold sluttede med to matchpoint. Nr. Snede fik sølv, men vores hold fik bronze.

    2. division Hold II

    Friheden – Greve 2-6
    Friheden: Ole B. Larsen, Bo Geugjes, Stig Jensen, Erling Hansen
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Andetholdet var rykket op i 2. division sidste år efter en fin sæson i 3. division. Vores to hold kom i hver sin pulje, og andetholdets pulje var nok svagere besat.
    Palle spillede fornuftigt her i første kamp og vandt. De øvrige var under niveau, selvom Dennis og Niels dog vandt.

    Greve – Osted 8-0
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Osted: Henrik Sørensen, Henrik Andersen, Flemming Kristensen
    Osted var kun tre spillere, så Niels vandt uden kamp. Dennis og Palle vandt tårnhøjt, og Bo vandt også forholdsvis klart.
    Dermed stod holdet på fire point for to kampe. Uheldigvis skulle der gå rigtig lang tid, inden det blev til sejr næste gang.

    Greve – Søborg 2-6
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Søborg: Lars Pedersen, Axel Mesange, Steen Pedersen, Jens Steenstrup
    Vi vidste godt, at denne her ville blive svær.
    Dennis spillede fornuftigt og vandt. Resten sled lidt med spillet og måtte se sig slået.

    Sorana – Greve 4-4
    Sorana: Frank Munter Rasmussen, Philip Jensen, Jan Winther, Palle Rasmussen
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Palle og Niels tabte begge og spillede under vanligt niveau. Der var bedre spil fra Dennis og Bo, som begge vandt forholdsvis klart.

    Vejby – Greve 6-2
    Vejby: Rolf Jacobsen, Knud Momme, Kim Bay Larsen, Morten A. Svendsen
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Svær kamp mod de senere vindere af puljen.
    Niels tabte stort, men Palle vandt en tæt kamp, og han sikrede dermed, at der var noget at spille om i de to sidste kampe.
    Hverken Dennis eller Bo kunne dog finde sig til rette på bordene og måtte se sig slået, selvom Dennis faktisk var tæt på mod Rolf Jacobsen.

    Greve – Faxe 4-4

    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen

    Faxe: Poul Johansson, Jens Hansen, René Christensen

    Faxe var kun tre spillere, så Niels vandt uden kamp.
    På den baggrund var det lidt øv, at det kun blev til det ene point, som Palle sørgede for ved at vinde sin kamp ret klart.
    Bo spillede rimeligt, men han måtte se sig slået. Dennis havde fat i den frygtede Poul Johansson, men han glemte at snøre sækken.

    Holbæk – Greve 4-4

    Holbæk: Lars Enevoldsen, Kent Iversen, Torben Jensen, Palle Andersen

    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Niels var helt ved siden af sig selv og tabte stort, men Palle spillede fornuftigt og vandt. Bo tabte, men Dennis spillede fint (40,00 i snit) og fik fat i Lars Enevoldsen.
    Syv point for de syv kampe i første turneringshalvdel var vi fint tilfredse med
    .
    Greve – Friheden 4-4
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Friheden: Ole B. Larsen, Bo Geugjes, Stig Jensen, Erling Hansen
    Friheden lå sidst, så det resultat var ikke så godt.
    Niels var stadig helt ved siden af sig selv, men Palle vandt et tæt opgør. Bo tabte dog et lige så tæt opgør, og derefter blev det Dennis, der sikrede det ene point med en forholdsvis klar sejr.

    Osted – Greve 6-2
    Osted: Jan Nielsen, Henrik Sørensen, Henrik Andersen, Brian Milling
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Dette resultat var heller ikke så godt. Niels havde stadig svært ved at spille op til niveau, mens Palle sikrede 2-2 ved halvtid.
    Både Dennis og Bo blev dog slået ret klart.
    Dette nederlag gjorde os for alvor fedtet ind i nedrykningsræset. Friheden så på dette tidspunkt ud til at være fortabte, men der var en hel række andre klubber, der kæmpede for at undgå at blive næstsidst.

    Greve – Sorana 6-2
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Sorana: Frank Munter Rasmussen, Jan Winther, Jens Hemmingsen, Achim Jensen
    Sæsonens bedste kamp for andetholdet. Selv Niels spillede fornuftigt, selvom han måtte se sig slået meget knebent.
    Dennis spillede med 50,00 i snit, og der var også gode indsatser fra og sejre til Bo og Palle.
    Det gav lidt luft til den værste suppedas.

    Greve – Vejby 2-6
    Greve: Dennis Bøger, Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen
    Vejby: Rolf Jacobsen, Knud Momme, Kim Bay Larsen, Morten A. Svendsen
    Niels spillede sæsonens bedste kamp, men han måtte se sig slået alligevel. Palle måtte også ned, og dermed stod det klart, at det ville blive svært at få noget ud af opgøret.
    Dennis vandt dog over Rolf Jacobsen, men da Bo tabte sin kamp stod det klart, at holdet ikke fik point her. Sejren til Vejby betød samtidig, at de kun kunne indhentes på førstepladsen ude i den grå teori.
    Da Osted samtidig tabte til Holbæk, var det nu så godt som sikkert, at vores hold ikke ville ryge ud.

    Faxe – Greve 7-1
    Faxe: Poul Johansson, Jens Hansen, Palle Jacobsen, René Christensen
    Greve: Bo Møller, Palle Madsen, Niels O. Hansen, Jack Larsen
    Her var det så, at andetholdet måtte afgive Dennis til førsteholdet for klubbens skyld. Jack var med som reserve og gjorde det udmærket, selvom han tabte.
    Niels havde igen svært ved at finde sit niveau og tabte. Palle fik uafgjort, mens Bo reelt var chanceløs.
    Osted tabte samtidig i Sorø, og dermed var det afgjort inden sidste runde, at Osted og Friheden tog nedrykningspladserne.

    Greve – Holbæk 3-5
    Greve: Johnny Rasmussen, Bo Møller, Rodger Rajovic, Niels O. Hansen
    Holbæk: Lars Enevoldsen, Kent Iversen, Torben Jensen, Palle Andersen
    Igen måtte holdet afgive Dennis Bøger til førsteholdet. Palle havde samtidig meldt forfald, og det gav så denne lidt alternative opstilling.
    Niels tabte for 11. gang i træk, mens Rodger fik skovlen under Torben Jensen, så det stod 2-2 ved halvtid.
    Bo reddede uafgjort i sin kamp, men Johnny måtte se sig slået af Lars Enevoldsen, der lukkede med en serie på 204.
    Alt i alt blev holdet nummer seks ud af de otte hold. Og det var godt nok, da målsætningen på forhånd var at undgå nedrykning.

    Øvrige hold:

    Oldboys: Jan Sørensen, Jan Laybourn, Ole Olesen, Jack Larsen/Ib Lander
    Ib startede på holdet, men han blev undervejs afløst af Jack.
    Holdet lagde for med fem point i de første tre kampe, og faktisk var det ubesejret i hele første turneringshalvdel med ni point for syv kampe.
    Nederlag til Holbæk og Jyderup i de to første kampe i anden halvdel betød dog, at holdet skulle på noget af en pointjagt, da kun nummer et fra puljen ville gå videre.
    Et nederlag hjemme mod Ramsø i tredjesidste runde beseglede holdets skæbne på den måde, at de to sidste kampe blev ligegyldige.
    En hjemmekamp mod Ølstykke sluttede derefter 4-4, mens den betydningsløse kamp i Hvalsø aldrig blev gennemført.
    I alt sluttede holdet på en femteplads med 13 point for 13 kampe. Ramsø vandt puljen.

    Tomandshold I (Jim Pedersen/René Madsen)
    Dette hold sluttede så fint af i sidste sæsons grundspil med 13 kampe på stribe uden nederlag. Men her kom de skidt fra start med en uafgjort og nederlag til et hold fra Hundested og et fra Holbæk.
    I tomandshold gør en dårlig start bare opgaven noget nær håbløs, da det er afgørende at undgå nederlag. Der er mange uafgjorte kampe i turneringen, og derudover skal man så helst vinde en gang imellem, hvis man vil gøre sig håb om førstepladsen.
    Det blev kun til en enkelt sejr for vores hold, og dermed ingen videre deltagelse. Et Hundested-hold vandt puljen, mens vores hold blev næstsidst. Et hold fra Holbæk tog bundplaceringen.

    Tomandshold II (Jan Laybourn/Bjørn Michaelis)
    Dette hold var længe med i kampen om førstepladsen i deres pulje. De fik fem sejre og seks uafgjorte og kun et enkelt nederlag.
    Nederlaget var uheldigvis til et hold fra Hundested, som endte med samme pointtal – men med en score, der var marginalt bedre.
    Vores hold blev nummer to i puljen. Flot – men desværre ikke nok til at gå videre.

    Tomandshold III (Henning Madsen/Ole Olesen)
    Også dette hold var længe med i kampen om at gå videre. Der var tale om en uhørt jævnbyrdig pulje, hvor fem hold havde chancen for at tage førstepladsen inden de to sidste spillerunder.
    Vores hold fik fire sejre, seks uafgjorte og tabte to kampe. Det endte med at række til en andenplads. Gæt selv hvem der vandt puljen: Bingo – endnu et hold fra Hundested.

    Individuelt:
    Her må jeg virkelig fremhæve Lars Pedersen, som for femte gang på syv år spillede sig i finalen i Kegler Klasse M.
    Til gengæld har han endnu ikke vundet hverken sølv eller guld i rækken, så han har ikke været med i landsfinalen.
    I regionsfinalen i denne sæson endte det med en fjerdeplads til Lars efter en sejr over Frank Pedersen, Hvalsø – men med nederlag til Michael Jensen (Taastrup (guld)) og Casper Østergaard Olsen (Sorana (sølv)).

    I en af de indledende runder præsterede Lars at lave en serie på 606 point. Det gik ud over Casper Østergaard Olsen fra Sorana. Lars lukkede ved den lejlighed i fjerde indgang til 700 point (snit på 175,00)

    Vi havde også deltagere i andre individuelle mesterskaber i keglebillard og 3-bande carambole – men desværre nåede ingen andre i en finale.

    SBBS
    For første gang var Greve Billard Klub i denne sæson med under SBBS, som står for Sjællandske Boligselskabers Billard Sammenslutning.
    Her spilles primært skomager.
    Første år blev en stor succes, idet Lars Pedersen vandt SBBS CUP og også sæsonfinalen. Johnny Rasmussen stiller op for Ishøj i SBBS, men vi kan vel alligevel også godt kalde ham en af vores egne. Han endte som samlet nummer tre i SBBS CUP, mens Henning Madsen blev nummer fire. Det er også et flot resultat.
    Bo Møller blev samlet nummer 31, men han deltog heller ikke i helt lige så mange turneringer.

    Pool

    Her må jeg fremhæve Samir Saciri, der igen nåede helt frem til en DM-finale.

    Denne gang skete det i 8-ball. Tidligere har Samir jo nået DM-finalen i 9-ball.

    Modstanderen var her Alan Conway, som vandt finalen 10-8. Men en flot sølvmedalje alligevel til Samir.

    Vi glæder os til sæsonen 2023/24

    Skriv en kommentar