Nye kommentarer

    Indmeldelse i GBK

    Interesseret i et medlemsskab??


    Synes du det kunne være spændende at spille billard, så kan vi godt forstå det. Vi synes jo at billard er den bedste sport man kan dyrke.

    En af grundene til at billard er så god en sport er, at alle kan være med. Det er ligegyldigt om man er begynder eller elitespiller, for alle har mulighed for at dyste på lige vilkår.

    I keglebillard og carambole har man et klasse-system, som gør folk nogenlunde jævnbyrdige. Det har man ikke i pool, men i alle discipliner har man handicap-systemer, som gør, at selv om styrkeforskellen måske endda er meget stor mellem 2 spillere, så har de begge vinderchancer.

    Du er meget velkommen til en prøvetime eller 3. Du kan bare kontakte vores formand Lars Pedersen enten på mail formand@greve-bk.dk eller på telefon 6013 2256.

    Når det gælder køer, så har klubben et antal, som kan lånes. Det er naturligvis ikke de bedste køer man kan få, men de kan bruges til en start. De fleste vælger at købe sin egen kø indenfor det første års tid og selv om det måske lyder som noget dyrt noget at investere i, så behøver det slet ikke være tilfældet. Køer kan købes fra ca. kr. 500 og så opefter.

    Er du ungdomsspiller (under 18 år), så er vi ekstra interesseret i dig. Hver uge kører vi efter behov ungdomstræning i klubben mandag, tirsdag og torsdag fra 15.30 til ca. 18. Her trænes der i alle discipliner og vi har stolte traditioner med vores ungdomsspillere.

    Men Greve Billard Klub optager medlemmer i alle aldre og af begge køn. Nogle medlemmer er seriøse konkurrence spillere og andre er rene hygge spillere. Greve Billard Klub har brug for alle typer medlemmer.

    Hvis du vil meldes ind, have yderligere oplysninger eller lave en aftale at komme og se klubben, kan du kontakte vores formand Lars Pedersen på formand@greve-bk.dk eller telefon 6013 2256. Telefonnr. til klublokalet er 4390 1970.

    Vel mødt i Greve Billard Klub

    Lukket for kommentarer.