Nye kommentarer

Om GBK

Velkommen til Greve Billard Klubs hjemmeside

Her vil du kunne finde stort set alle relevante oplysninger om vores klub og også en hel del oplysninger om billard i det hele taget.

Greve-BK er stiftet i 1968 og har boet på Hundigeskolen siden 1978. I dag råder vi over 4 kegle- 1 carambole- og 2 poolborde. Altså 7 borde ialt, som står i vores attraktive salon. Alle bordene har turneringsmæssig standard, hvilket de også flittigt bruges til af vores mere end 50 medlemmer i alle aldre.

Klubbens formål er at skabe rammer for billardspil, således at sporten kan dyrkes i den rigtige ånd. Den rigtige ånd er for os dog flere ting. Billard er en idræt som også i Danmark dyrkes på et meget højt plan og så er det en hyggelig og sund fritidsbeskæftigelse. Derfor skal der være plads til, at man i Greve-BK kan dyrke sin billard på den måde hver enkelt ønsker det, uanset ambitionsniveau.

Nu du er kommet hertil, vil det måske være en god idé at kigge videre rundt i de mange ting, der findes her på vores hjemmeside. Skulle du mangle noget, som du mener burde være her, eller har du noget om billard på hjertet, er du meget velkommen til at  kontakte os. Vi besvarer meget gerne dine eventuelle spørgsmål.

Rigtig god fornøjelse…

Lukket for kommentarer.