Traditionen tro arrangerede GBK en afslutningsfest for sæsonen 2008-2009. Som annonceret tidligere, var alle klubbens medlemmer inviteret incl. forældre, venner og bekendte. Det var der nogle, der havde benyttet sig af. Forældre til ungdomsspillere deltog (incl. undertegnedes far på 76 :-) ). Så arrangemetet talte hele 23 deltagere. Vi kunne sagtens have været flere. Ærgerligt, at flere af klubbens humørbomber, havde andre planer for denne dag.
NOH havde som sædvanligt sammensat et turneringsprogram, som gav et interessant og rigtigt sjovt spil, som alle morede sig med. Der var 3 indledende runder, som bestod af traditionel skomagerpot, tallerkenpot og røverpot.
Herefter blev der hentet smørrebrød fra “Café Mokka” og klubben var vært for en dejlig frokost med øl og vand til.
Under frokosten uddelte NOH præmier til årets vindere af GBK’s interne turneringer. Det havde været en rigtig god sæson. NOH kunne også fortælle at klubbens tidligere rekord på 11 SM mesterskaber i år var slået. Der var høstet hele 12 i denne sæson.
Efter en god kop kaffe gik vi igang med finalerunderne.
Finalerunderne gik over i de mere spetakulære discipliner som “31″, skomager med “speed-regler” og i sidste finalekamp blev der spillet med kun én hvid bal.
Tak til NOH for at have lagt et stort arbejde i at gøre dagen mulig og ikke mindst rigtig sjov.
Tak til Kaj for at have gjort det muligt at forevige dagen med et galleri af billeder.
Vi ses i GBK!
Jim Pedersen
Nye kommentarer