Nye kommentarer

    Skolemesterskabet veloverstået (2006)

    Så blev skolemesterskabet færdigafviklet. 4 deltagere hos de yngste afviklede en rigtig god finale, hvor der virkelig blev spillet igennem. Alle finaledeltagerne var på forhånd spået at være meget tæt på lige gode og det afspejlede finalen da også.

     

    Jonas Sørensen, som havde vundet grundspillet, var en lille favorit inden finalen, men trods det, måtte han se sig slået i 3 kampe. I stedet blev det en fejende flot spillende Henrik Brix, som med 3 sejre ikke efterlod nogen tvivl om, hvem der var dagens bedste. Henrik var stolt og glad og det havde han god grund til.

     

    Alle finaledeltagere modtog en invitation til gratis undervisning i den næste tid, hvilket de tog imod. Hvem ved, måske disse knægte skal tegne en del af Greve BK’s fremtid.

     

     

    4 deltagere hos de ældste afviklede ligeledes en udmærket finale. Det er min umiddelbare opfattelse, at næsten alle havde Ken Christensen, som favorit til at vinde mesterskabet, men der var da mindst en, som havde en anden opfattelse. Nemlig Gregoers Ozog. Gregoers gik lige så uimponeret til opgaven, som han hele vejen igennem har gjort det. I finalen mod Ken, vaklede han kun i et enkelt sæt og hans sejr var absolut velfortjent.

     

     

    Både vinderen hos de yngste og hos de ældste fik en pool-kø sponseret af Jydsk Billard Montering og alle 8 finaledeltagere modtog en fri-kontingent periode, som Greve BK naturligvis håber de vil gøre brug af.

     

     

    Umiddelbart efter sommerferien, vil Greve BK igen starte et skolemesterskab. Der er allerede modtaget forhåndstilmeldinger og når vi har indbydelserne klar, vil vi ganske givet få os en turnering en del større end denne klubbens første.

     

     

    Til de aktive i og omkring dette nu afsluttede arrangement vil jeg gerne sige en stor tak. Håber I er friske igen til efteråret…

    Skriv en kommentar