Jeg glemte jo helt i skyndingen at nævne en Danmarksmester i sidste måned. Men siden da er der kommet to til, så vi kan jo tage dem alle.
Christian Tietze, som er kommet til Greve Billard Klub fra Amager Sport i pool-spillernes vinterpause, vandt DM guld i 8-ball junior. Stævnet foregik i Pool Pub i København, og i finalen slog han den farlige Anders Guldmand Nielsen fra Århus. Der var bronze til Haydar Faleh og Joel Rosenfeldt.
Senere deltog Christian også i DM 9-ball Junior, som også blev afviklet i København. Igen viste Christian sig som den bedste og kan altså nu prale af at have vundet begge afviklede junior DM
Tillykke herfra til Christian med de flotte DM-guldmedaljer.
Et tillykke skal der også lyde til Peter Christensen, som vandt DM i oldboys keglebillard. Peter var i BK Bristol i Odense, hvor han mødte Jens Pihl fra Maribo, Finn Hartvig Olsen fra Assens samt Bristols Leif Filtenborg.
Det var en meget lige finale, og spillerne var også lige nervøse – dvs. Peter var måske lige den tand mindre nervøs end de tre andre, som gjorde, at han kunne erobre guldmedaljen.
Alt i alt en flot første sæson for Peter Christensen, som externt og internt i alt har nappet syv præmier/medaljer.
Så har vi i maj måned haft et klubmesterskab i skomager og en afslutningsfest. Jeg synes, at begge dele gik rigtigt fint.
Jeg vil snart tage kontakt til de fleste af jer angående tilmeldingerne til næste sæsons holdturneringer (kegler og 3-bande).
Så kan jeg slå lidt på tromme for vores torsdagsturneringer i keglebillard, som kører første gang 1. juli kl. 18.00.
Derudover er det bare at ønske rigtig god sommer til alle.
Venlig hilsen
Niels O. Hansen, turneringsleder, Greve BK