Du er her:
Medlemskab
Bliv en del af Greve Billard Klub – et fællesskab med fokus på spil, samvær og hygge.
Er du på udkig efter en ny fritidsinteresse, hvor du både kan slappe af, udfordre dig selv og møde nye mennesker? Så er Greve Billard Klub det perfekte sted for dig. Uanset om du er helt ny i billardverdenen eller har spillet før, tilbyder vi et trygt og uformelt miljø, hvor du kan dyrke din passion – eller opdage en ny.
Hos os handler det om meget mere end blot at spille billard. Det handler om fællesskab, glæde ved spillet og hyggelige stunder med ligesindede. Vi kombinerer seriøs træning med godt humør og sociale aktiviteter, og vi har plads til både dem, der spiller for sjov, og dem der elsker konkurrence.
I Greve Billard Klub får du mulighed for at udvikle dine færdigheder gennem undervisning, deltage i turneringer og arrangementer, og ikke mindst være en del af en klub, hvor samvær og spil går hånd i hånd. Kom og oplev stemningen – alle er velkomne til at kigge forbi.

Fællesskab og hygge
Hos os handler det ikke kun om spillet – vi vægter det sociale højt. Som medlem bliver du en del af et afslappet og hyggeligt fællesskab, hvor der er plads til en kop kaffe, et godt grin og nye venskaber.
Træning for alle niveauer
Uanset om du er begynder eller øvet, er der mulighed for at træne og forbedre dit spil. Du kan få sparring med erfarne medlemmer og udvikle dit spil i dit eget tempo.
Deltag i turneringer
For dig der gerne vil konkurrere, tilbyder vi både interne klubturneringer og mulighed for at deltage i klubbens holdturneringer, samt individuelle turneringer under DDBU.
Fleksibilitet
GBK er en såkaldt nøgleklub, dvs. at du som medlem har din egen adgangsbrik til klubben, så du kan træne og spille, når det passer dig efter kl. 12:00. Formiddagene er udlejet til Ældresagen m.fl.
Prøv det gratis!
Du kan skrive til os og aftale en gratis prøvetime, hvor der også er mulighed for at tale med en fra bestyrelsen. Eller du kan møde op til et af vores åbent hus arrangementer!
Prøvemedlemskab
Har du ikke været medlem af en billardklub før, og vil du prøve, om Greve Billard Klub er noget for dig, så kan du starte med et prøvemedlemskab i 2 måneder. Efter prøveperioden taler vi sammen om indmeldelse i klubben.