Individuelt i sidste sæson

Der var nogle gode resultater i de individuelle turneringer i den forgange sæson, som jeg lige vil skrive lidt om.
Udover Andreas Ravnsted-Larsen, som jeg har skrevet om længere nede, så førte Jack Larsen sig godt frem i oldboys 3-bande. Han nåede finalen både i regionsmesterskabet og i landsmesterskabet, hvor det i begge tilfælde blev til sølvmedaljer.
I Søgaard Cup var Bjørn Brenøe med et stykke vej, men det var Jørn Nielsen og Leif Kristensen, der nåede rigtigt langt. I semifinalen mødte de to hinanden, og Leif gik videre til landsfinalen, mens Jørn også havde chancen, men desværre tabte den sidste kamp.
I landsfinalen med 16 spillere – som blev spillet i Bov i Sønderjylland – var Leif oppe mod spillere, der ikke skulle spille særligt langt, og her røg Leif desværre ud efter puljespillet.
I DDBU CUP, som er en ren øst-turnering, kom to GBK’ere i otte-mandsfinalen. Undertegnede blev nummer seks, mens Brian Degnebolig snuppede guldmedaljen, og klubben fik dermed et diplom.
Endelig har der for nylig været Vejby Cup. Her var der cirka 90 deltagere med, og både Bjørn Brenøe og jeg selv nåede semifinalen, hvor vi skulle møde hinanden. Her burde Bjørn have vundet, men sejren gled ham af hænde til sidst.
I stedet blev han nummer fire, mens jeg selv blev nummer to.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top