Nye kommentarer

Godt Nytår!

Det virker måske lidt malplaceret at ønske godt nytår midt i august måned, men som vi alle ved, så kan billardspillere fejre nytår to gange om året. Dels det rigtige nytår, og dels det nye år, der starter, når billardsæsonen går i gang.

Holdene i keglebillard er dannet, og dem er der ikke færre end 13 af til den kommende sæson. Det bliver rigtigt spændende at se, hvordan de klarer sig.

Det bliver sandelig også spændende at se, hvordan det skal gå i de individuelle turneringer – herunder cupperne. Sjællands Billard Union (SjBU) eksisterer jo ikke mere. Det hele er overgået til DDBU Region Øst.

Det vil sige, at det bliver vanskeligere at vinde medaljer og mesterskaber, men det må vi jo bare tage som en udfordring.

Der er hængt tilmeldingsliste op til de individuelle turneringer i keglebillard og carambole. Sidste frist er 13/9-2010.

Når det gælder pool, så er sæsonen jo i fuld gang. Elitedivisionsholdet har fået en skæv start på sæsonen, men vi må håbe, at de kan få en bedre anden halvdel på sæsonen, således at de kan blive i den bedste række.

Jeg vil også gerne lave interne turneringer i pool, men her skal der nok kigges lidt på afviklingsformen.

På den baggrund vil jeg ønske alle et godt nytår ;-)

 

Venlig hilsen

Niels O. Hansen, turneringsleder, GBK

2 kommentarer til Godt Nytår!

  • Niels O. Hansen

    Hej Kjeld,

    Det har du ret i.

    Jeg har på din opfordring sat listen op til højre på den store tavle. Den hænger under stillingen til par-turneringen.

    Lars har lovet snarest at opdatere hold-sammensætningen.

    Alt godt,

    Niels

  • Kjeld Faxholm

    Godt nytår til alle!

    Er det ikke ved at være tid til at opdatere hold og navne under fanebladet “Eksterne turneringer” – det er fortsat dem fra sidste sæson, der står der.

    Samtidig foreslår jeg du lægger den opdaterede liste (du netop har fået fra unionen) her på siden, hvor hver spillers nuværende snit er på, – eller hænger den op i klubben. Jeg tror det er interessant læsning for de fleste, nu da vi ikke mere har bøgerne at se på.

    Bedste hilsner

    Kjeld F.

Skriv en kommentar