Nye kommentarer

Instruktion

Har man lyst til at blive en bedre billardspiller – og det kunne man jo godt drømme om – så tilbyder Sjællands Billard Union i samarbejde med KBK, at man kan deltage i instruktion i weekenden 13.-14/6 i KBKs lokaler i Grøndal Centret. Der er instruktion i keglebillard (instruktør Jimmy Lauridsen), 3-bande carambole (ved Brian Zola Hansen), fri carambole (ved Michael Mikkelsen) og 5-kegler (ved Lars Øder). Instruktionen er både for begyndere og mere øvede spillere. Det koster kr. 100,– at deltage den ene af dagene – og  kr. 150,– at deltage begge dage.

Et medlem af GBK har allerede meldt sig, og skulle andre have lyst, er de meget velkomne til at henvende sig til mig, så koordinerer jeg noget fælles tilmelding. Der hænger en plakat i klublokalet med de nærmere detaljer. Jeg regner selv med at deltage søndag – sådan bare til almindelig forbrugeroplysning!

Når man så er blevet bedre, er det jo oplagt at bruge sin viden til at tæve de andre medlemmer, og så er det jo ærgerligt, hvis der ikke er nogen at banke.

Derfor arrangerer klubben i lighed med tidligere år lyn-turneringer.

Skriv en kommentar