Nye kommentarer

Sæsonen 2016/17

Så er vi omtrent i mål med sæsonen 2016/17, og jeg vil her gennemgå, hvordan det er gået de enkelte hold og også klubbens bedste individuelle resultater.

Keglebillard, 1. division

Det var første gang siden 1994/95, at der skulle spilles keglebillard i den næstbedste række i vores lokaler. Dengang bestod holdet af René Skovbro-Rasmussen, Henrik Klausen, David Egi og Niels O. Hansen.

Efter oprykningen sidste år mistede klubben Gert Lindegaard, og da der mod forventning ingen tilgang kom, betød det, at holdet bestod af Morten Ancher, Lars Pedersen, Dennis Bøger og Palle Madsen

Østermarie – Greve 8-0

Da Morten ikke kunne nå at spille og være tilbage på arbejdet, valgte vi at melde afbud. Det var nok en fejl. Vi burde være taget afsted – om ikke andet tre mand. Det kunne godt have givet et point.

Greve – Søborg 2-6

Dette var så den rigtige premiere, og den gik ikke helt, som vi havde håbet på.

Palle havde debutant-nerver mod Erik Søndergaard, og Dennis var oppe mod en anden tidligere KBK’er i skikkelse af Søren T. Larsen, som havde en god dag.

Kampen mellem Lars Pedersen og Lars Riis var lidt under niveau for begges vedkommende, men Lars Riis vandt desværre 700-600.

Johnny Udbjørg spillede til gengæld godt mod Morten Ancher, men det hjalp ham bare ikke. Morten lukkede i fem indgange og præsterede undervejs en serie på 338 point.

Greve – Korsør 8-0

Dette var en udsat kamp fra første runde, som den egentlig var programsat til.

Palle kom stærkt i gang mod Michael Eriksen med 300 point i løbet af to indgange. Siden faldt snittet ikke uventet noget, men sejren kom aldrig i fare.

Dennis var involveret i et tæt opgør mod Kim Nissen, som kunne være gået til begge sider. Men Dennis holdt fast og vandt.

Lars Pedersen spillede sig stærkt op og lukkede i femte indgang mod Thomas Vester, men det blev trumfet af Morten Ancher, der spillede mod en reserve fra Korsørs Elitedivisionshold.

André Petersen lagde ud med 62 point, men siden kom han ikke tilbage til bordet. Morten lukkede med alle 700 point i første hug. Meget fornemt.

Greve – Gilleleje 2-6

Kampen blev spillet dagen efter kampen mod Korsør, og det var lidt af en maveplasker, selvom det retfærdigvis skal siges, at Gillelejes hold er noget bedre end Korsørs.

Palle var chanceløs mod Ole Christiansen, mens Dennis havde visse muligheder mod Freddy Edwards. Dennis stod på 562, da Freddy lukkede.

Lars viste glimrende spil og lukkede i otte indgange mod Carsten Niemeyer, og der var stadig mulighed for et enkelt point, hvis Morten Ancher kunne slå vores gamle ven, René Skovbro-Rasmussen.

René viste dog fremragende spil og lukkede i femte indgang. Morten havde efterstød, og han gik i gang med en stor og flot serie. Han skulle score 506 point, og det så det ud til, at han ville gøre. Men ved 490 point ramte rød bal en af de væltede kegler, ændrede retning og endte i hullet.

Selvom det ikke havde nogen betydning for matchpointene, var det lidt øv.

Vordingborg – Greve 6-2

Efter en runde som oversidder kom den første reelle kamp på fremmede borde.

Palle viste glimrende spil med et gennemsnit på 41,17 og vandt et tæt parti mod Bjarne Holberg.

Dennis måtte imidlertid se sig slået med 110 point af Klaus Jensen, og da hverken Lars eller Morten var i nærheden af noget mod to tidligere Elitedivisions-spillere i skikkelse af Henrik Hansen og Claus K. Hansen, så måtte resultatet blive som skrevet ovenfor.

Det var lidt ærgerligt, når det trods alt stod 2-2 ved halvtid.

Greve – Højen 6-2

Højen er nedrykkere fra Elitedivisionen, men de har mistet flere spillere, og det var forventeligt, at de ville slutte i bunden.

Resultatet er et velkendt et af slagsen i billard, men det kom i hus på en lidt usædvanlig måde.

Palle vandt forholdsvis klart over Dines Olsen, mens kampen mellem Dennis og Mads Rygaard endte uafgjort.

Lars var også ude i en remis-løsning mod Jesper Rasmussen, mens Morten lukkede i fire indgange og vandt stort over René L. Andersen

Korsør – Greve 2-6

Så vendte kajakken lige inden jul.

Palle måtte denne gang se sig slået knebent af Michael Eriksen, men vores andre tre spillere spillede stærkt og vandt stort. På trods af cifrene var Korsør ikke i nærheden af at få point.

Greve – Østermarie 0-8

Da vi havde meldt afbud til den første kamp på udebane, skulle den anden kamp i stedet spilles på udebane i januar. Det vidste vi ikke på forhånd, og det var skidt. Problematikken med Mortens arbejde var der stadig, så vi meldte også afbud her. Igen: Det havde været bedre at stille op – eventuelt bare tre mand.

Søborg – Greve 6-2

Vi havde håbet lidt på at få i hvert fald det ene point mod et hold, der på papiret er nogenlunde jævnbyrdigt med vores.

Palle Madsen var ude i et jævnbyrdigt opgør mod Steen Pedersen, men Palle måtte se sig slået. Både Dennis og Lars havde dårlige dage, og så hjalp det ikke så meget, at Morten vandt klart over Brian U. Jensen, som var rykket ned fra Elitedivisionsholdet for at gøre plads til Lars Riis.

Gilleleje – Greve 8-0

En ren off-day. Dennis kunne være sin indsats bekendt, men han var chanceløs mod Freddy Edwards. Resten var mindre heldigt. Sæsonens dårligste kamp.

På dette tidspunkt stod det klart, at kampen om nedrykningen ville stå mellem vores hold samt Højen og Korsør. Højen var begyndt med et hold, som ikke havde styrke til rækken, men det var så småt lykkedes at få sammensat et mere slagkraftigt mandskab, så Korsør lignede den umiddelbare rival. Østermarie kunne meget vel have været nede i suppedasen, hvis vi ikke havde foræret dem fire point.

Greve – Vordingborg 4-4

En god kamp.

Bjarne Holberg fik ganske vist revanche mod Palle, men Dennis fik i en tæt kamp også revanche mod Klaus Jensen.

Lars havde gode chancer mod Henrik Hansen, men han måtte se sig slået. Til gengæld lykkedes det for Morten at få fat i Claus K. Hansen, og selvom kampen ikke var den bedste fra nogen af de to spilleres side, er det en meget god skalp at få.

Dermed var det kun i den grå teori, at Korsør kunne indhente vores hold. Det ville forudsætte Korsør-sejre på 8-0 over såvel Søborg som Østermarie, samtidig med at vores hold tabte 0-8 ude mod Højen.

Højen -Greve 6-2

Højen havde bedt om flytning til weekenden før den programsatte dato, og vi havde accepteret på grund af ovenstående helt teoretiske scenario.

Det betød så, at Dennis ikke kunne være med, så Niels O. Hansen spillede i stedet.

Jeg skulle møde Jesper Rasmussen, og han er på et niveau over mit, så jeg tabte ikke uventet. Palle og Lars tabte også under forhold, som må siges at være meget vanskelige. En-eller-anden burde kigge på de borde.

I en temmelig skrækkelig kamp lykkedes det mirakuløst Morten at vinde, og derved sikrede han, at der også står 1. division på menuen i 2017-18.

Resultatet betød i øvrigt også, at Højen var sikret mod nedrykning.

Korsør vandt begge deres sidste kampe, så de sluttede á point med vores hold, men de må ned alligevel p.g.a. dårligere score.

Kegler, 3. division:

Også her var der ændringer i sammensætningen. Det er svært at sætte hold, når seks spillere inden sæsonstart siger ja, men mener nej. Det gør det faktisk håbløst at være turneringsleder på sådanne vilkår.

Men holdet kom i aktion, og det bestod af Niels O. Hansen, Andreas Ravnsted-Larsen, Leif Kristensen og Jim Pedersen. Dette var opstillingen i kampene, medmindre det under den enkelte kamp tydeligt står angivet, at der var en reserve med.

Greve – Gentofte 6-2

Kampen skulle egentlig være spillet i Gentofte, men de havde bedt om at bytte, fordi et andet hold i Gentofte også havde hjemmebane.
De havde taget en reserve med, som havde en god dag og vandt over mig.

Jim kom bagud mod Lars Sørensen, men Jim kom godt igen, og både Andreas og Leif vandt klart over henholdsvis Peter Gendrup og Torben Østerballe.

Gersagerparken – Greve 6-2

Derefter var vi oversiddere, og så kom dette lidt overraskende resultat.

Jim måtte se sig slået af vores gamle ven, Kjeld Faxholm, mens jeg selv skulle spille først mod ’Lange Kim’ Kristoffersen i en kamp, som jeg burde have vundet.

Da jeg manglede fire point var jeg først uheldig ved, at rød gik i hullet på en usandsynlig måde på en ellers fint spillet kvart. Dernæst dummede jeg mig ved at spille underhåndslangbal på et oplæg, hvor jeg burde have lavet rødt. Langballen gav kun to, og jeg brændte det efterfølgende stød. Så lukkede Kim, og jeg havde efterstød, men centralnervesystemet opførte sig som et køleskab i Sahara på grund af de missede chancer for at vinde kampen.

Derefter vandt Leif over Vagn Hansen, mens Andreas måtte strække kø Bo Møller.

Friheden 2 – Greve 2-6

Jim vandt klart over Peter Rytter, mens Leif havde en dårlig dag og måtte se sig slået af Stig Jensen.

Selv var jeg ude i et lidt langt opgør mod Ole B. Larsen, som var reserve på holdet, men jeg endte med at tage stikket hjem knebent. Andreas vandt ret klart over Erling Hansen.

Greve – Friheden 1 2-6

Allerede her var det tydeligt, at dette hold fra Friheden var det bedste hold i puljen, da de havde vundet alt. Vi var på forhånd klar over, at det ville blive vanskeligt, men vi håbede på, at vi på en god dag kunne tage et point på hjemmebane.

Både Jim og Leif tabte imidlertid ret klart mod henholdsvis Bo Geugjes og Frank Kofod, men jeg kom selv fornuftigt fra start mod reserven Michael Jensen (på dette tidspunkt var jeg træt af, at alle holdets indtil videre fire modstandere havde taget en bedre spiller med mod mig!).

Jeg stod på langt over 200 point i to indgange, men så holdt jeg op med at lave point, og så hjalp det os ikke, at Andreas på flot vis vandt over Jan Beyer.

Greve – Keglen Høng 3-5

Her havde vi Morten Smed med som reserve i stedet for Andreas.

Selvom indsatsen ikke var god, rakte den til sejr mod Tommy Tønnesen, der var helt væk. Det samme kunne imidlertid siges om mig mod Pia Thybo. Der var sket nogle ting på arbejdet, som gjorde, at jeg ikke kunne samle mig om at spille billard. Jeg leverede den ringeste indsats i mange, mange år.

Forinden havde Jim trods en fornuftig indsats tabt til den tidligere Albertslund-spiller, Henning Andersen, der undervejs demonstrerede, at han er stærk i carambole-disciplinerne. Leif havde reddet uafgjort hjem mod Torben Andersen, men det var altså i sidste ende ikke nok til at få point.

Gladsaxe – Greve 0-8

Morten Smed var igen med. Denne gang erstattede han Jim.

Mortens spil var bedre denne gang, men sejren var heldig. Jesper Ullerup brændte, da han manglede to point, hvorefter Morten lukkede.

Jeg var selv kommet fornuftigt fra start mod Hans Jørgen Bentson, men han kom godt igen. Det var dog for lidt og for sent for ham.

I de to første kampe havde Andreas’ modstander, Michael Rasmussen, vist en vis styrke i trillespillet, men Andreas endte alligevel med at vinde ret klart, og det samme må siges om Leif Kristensen, der havde fordel af at møde Gladsaxes reserve, Brian Christensen, som simpelthen ikke kunne følge med.

Gentofte – Greve 2-6

En historisk kamp, for det var første gang nogensinde, at et hold fra Greve Billard Klub skulle spille i Gentofte, der er dannet for få år siden af udbrydere fra Værebro.

Klubben holder til i en nedlagt stationsbygning og har to kegleborde.

Jim kom skidt fra start mod Lars Sørensen, men en serie fra Jims side på 146 point skabte lighed. Til sidst var det dog Lars, der vandt.

Leif spillede en god kamp og ordnede Torben Østerballe. Andreas vandt også, men han spillede ikke helt så godt mod Claus Bronke.

Selv kom jeg godt fra start og kunne alt i alt være godt tilfreds med min indsats og sejren mod Peter Gendrup.

Greve – Gersagerparken 5-3

Så kom vi i gang med et nyt år, og det gjorde vi med en lidt dum kamp.

Gersagerparken var kun tre spillere, og det betød 2-0 til os fra start. Desværre bliver afviklingen af sådan en holdkamp en smule bøvlet, og både Andreas og jeg måtte spille på det modsatte bord af, hvad vi er vant til. Og billardspillere er jo vanemennesker.

Nuvel, Leif havde en dårlig dag og måtte se sig slået af Poul Knudsen. Andreas kom fint fra start mod Vagn Hansen, der til gengæld kom meget dårligt fra start. Siden kom Vagn dog efter det, men Andreas holdt hjem.

Selv spillede jeg ikke ret godt mod Bo Møller, som lukkede. Men denne gang scorede jeg på efterstødet og lukkede med de 42, jeg manglede. Det betød uafgjort til mig og sejr til Greve :-)

Greve – Friheden 2 8-0

Det lyder måske lidt mere overbevisende, end det var.

Leif og Jim kom skidt fra start mod henholdsvis Michael Larsen og Helge Frederiksen, men begge fik arbejdet sig ind i deres opgør, og de endte med at vinde nogenlunde klart.

Andreas og jeg er også begge set bedre, men vores sejre mod henholdsvis Peter Rytter og Stig Jensen var ikke i fare.

Friheden 1 – Greve 6-2

Vi vidste på forhånd, at vi skulle spille godt på den svære udebane i Hvidovre, hvis vi skulle have en chance. Og det gjorde hverken Leif eller Andreas mod henholdsvis Frank Kofod og Jan Beyer.

Jim begyndte fornuftigt og fulgte godt med mod Bo Geugjes, men så gik Jim desværre i stå.

Jeg selv mødte Erik Adrian, som jeg har mødt adskillige gange med vekslende held. Denne gang tippede kampen til min fordel, for jeg fik lukket, da Erik manglede 22.

Han lavede de 14, men så fik han stødt lige blødt nok på en bal, der skulle op og ned ad bordet. Der kunne stadig spilles underhåndstværbal, men den var tricky, og Erik kiksede og tabte med otte point.

Men tætte på at tage matchpoint kan man ikke sige, vi var.

Keglen Høng – Greve 2-6

Igen var Morten Smed i stedet for Andreas.

Mod Gladsaxe vandt han jo med to point. Det syntes han åbenbart var lige snært nok, så denne gang vandt han med det dobbelte over Tommy Tønnesen ;-)

Leif begyndte godt mod Torben Andersen, og denne start gav ham et fornuftigt forspring at tære på, da Torben kom lidt i gang.

Selv kom jeg nogenlunde i gang mod Pia Thybo, inden jeg satte turboen på med flere serier omkring de 100. Jeg spillede min bedste kamp i denne sæson – både snitmæssigt og spillemæssigt. Jeg fik gang i nogle af de ting, jeg gerne vil, og som der har været for lidt af.

Jim havde en meget dårlig dag og måtte ned mod Henning Andersen.

I betragtning af Mortens snævre sejr var det en lidt heldig holdsejr. Men det var måske også vores tur til at have heldet med os.

Greve – Gladsaxe 8-0

Årets sidste kamp – og her måtte både vi og de stille med reserver.

Dennis Bøger erstattede mig, som jo havde vikarieret på førsteholdet. Og Jack Larsen erstattede Leif, som havde et meget vigtigt arrangement.

Jack og Dennis kan så begge prale af at være ubesejrede i 3. division i denne sæson, selvom Jack kom skidt fra start mod Mogens Berthelsen, og selvom Dennis gik noget i stå efter ellers fornuftig start mod Jesper Ullerup.

Andreas var ude i et langt parti mod Hans Jørgen Bentson, som Andreas endte med at vinde. Og Jim vandt også over Jan Jensen, da han til sidst satte turboen på og lavede flere gode serier efter en start, hvor Jan havde fat i den lange ende.

Det korte af det lange var, at vi blev nummer to efter Friheden 1, som rykker op i 2. division. En andenplads er absolut et tilfredsstillende resultat. Selve spillet var vi ikke tilfredse med hele vejen, men det er man jo sjældent.

I øvrigt tror jeg, det er første gang, jeg har spillet på et fire-mandshold, hvor ikke en eneste af kampene endte uafgjort. Vi vandt otte kampe og tabte fire. Sidste år spillede 3. divisionsholdet otte kampe ud af 14 mulige uafgjort!

Gentofte rykkede som det eneste hold ned.

Stafet hold (Jim Pedersen, René Madsen og Lone Juel)

Sidste år fik vores hold en dårlig start på turneringen. Det gjorde de ikke i år, for de vandt seks ud af de første syv kampe.

I anden turneringshalvdel var det lidt mere op og ned, men det gav ikke desto mindre en andenplads til vores hold, og da der ikke var noget slutspil i år, betød det sølvmedaljer til vores hold.

Det var en fin afslutning på turneringen fra Greve Billard Klubs side. DDBU har desværre besluttet at nedlægge turneringen, da turneringsprogrammet ikke kan finde ud af at registrere resultaterne. Og det er for dyrt og for besværligt at forsøge at fikse.

Greve Billard Klub nåede i de over 40 år, stafet-turneringen eksisterede at vinde turneringen fire gange.

Første gang var i 1982/83 med Ole Klausen, Kim Skaarup og René Bredal.

Anden gang var i 1985/86 med Robin Berthelsen, Claus Bay Olsen og Verner Lyngskjold

Tredje gang var i 1996/97 med Robin Berthelsen, Dines Andersen og Carsten Madsen

Fjerde gang var i 2000/01 med Carsten Madsen, Jim Pedersen og René Madsen

Dertil kommer en hel del sølv- og bronzemedaljer, som jeg må indrømme, at jeg ikke har overblik over.

Den mest berømte sølvmedalje var i 1992, hvor et hold med Robin Berthelsen, Erik Blichfeldt og Jesper Mundt faktisk vandt finalen. Holbæk nedlagde imidlertid protest, og efter sommerferien skulle der spilles en ny finale, som Holbæk så vandt.

Hvis der skal spilles mere stafet, bliver det ikke i DDBU-regi. Klubberne overvejer at lave en pirat-turnering.

Oldboys hold (Jack Larsen, Robin Berthelsen, William Jacobsen, Knud Erik Hansen)

Sidste år lykkedes det ikke oldboysholdet at vinde en eneste kamp. Men det gjorde det i år.

Efter to uafgjorte kampe i de to første runder gik det ud over Gladsaxe i tredje runde, og i alt blev det til fem sejre, syv uafgjorte og tre nederlag.

I den sidste kamp havde vores hold stadig chancen for at gå videre, hvis de kunne vinde på udebane mod KBK/BNV, som allerede var sikre på at gå videre.

KBK/BNV er – næsten uanset hold – altid en vanskelig modstander på deres egne borde, og missionen lykkedes desværre heller ikke. Jack vandt som den eneste.

Holdet prøver lykken igen til næste år.

Individuelt:

Vi havde en del deltagere med i de individuelle turneringer, men desværre røg der rigtig mange fra i de indledende runder i efteråret.
Bedst gik det for Jan Sørensen, som opnåede sølvmedaljer i 3-bande carambole i oldboysrækken og i klasse C. Han gik derfor også videre til regionsfinalerne, hvor det blev til en fjerdeplads i oldboys og en bronzemedalje i klasse C.

Stort tillykke til Jan.

Lars Pedersen forsøgte sig i DM i kegler Klasse Elite, og denne gang lykkedes det at gå videre fra den indledende runde.

Her mødte han i første runde Thomas Bræck fra Vejby, som lukkede i to indgange mod Lars. Det var imidlertid hans dårlige kamp i den runde ;-) , for mod Kenneth Dahl Kendra fra Ringsted lukkede han allerede i første indgang!

I den sidste kamp spillede Lars med 100,00 i snit mod Kenneth, og dermed gik Lars videre til semfiinale-runden i Asaa.

Her mødte Lars sin navnebror, Lars Lænkholm fra Asaa, samt Erling K. Pedersen, som er ved at udvikle sig til lidt af en ond ånd for vores Lars.

Det endte desværre med en tredjeplads til Lars Pedersen i denne pulje, så han kom ikke i DM-finalerunden i denne omgang.

Nu venter i stedet regionsfinalen i Gilleleje, hvor modstanderne er Keld Olsen fra Gilleleje og – såmænd – Erling K. Pedersen fra Vejby.

Desuden har Yvonne Fausing kvalificeret sig til regionsfinalen i Ladies Cup i Sorø. Det skyldes bl.a., at hun samlede point fra den Ladies Cup, vi havde i Greve i marts måned, hvor Lone Juel også deltog.

Det var en dejlig dag, hvor begge vores spillere gik videre fra puljespillet – hvorefter de desværre tabte i kvartfinalerne.

Nu vil jeg sige tak for en god sæson til alle, og så vil jeg ønske Lars og Yvonne held og lykke i årets to sidste turneringer.
Niels O. Hansen, turneringsleder, Greve BK

Skriv en kommentar