Nye kommentarer

Greve Billard Klub er klar til 1. division for første gang i 21 år

For første gang siden 1995 er Greve Billard Klub klar til den næstbedste række i keglebillard. Dengang hed rækken 2. division, men nu hedder den så 1. division, mens den øverste række i mellemtiden har ændret navn fra 1. division til Elitedivisionen.

Dengang bestod holdet af René Skovbro-Rasmussen, Henrik Klausen, David Egi og NOH.

Siden da er der sket en hel masse, og jeg synes, det er trist at tænke på, at der skulle gå 21 år, førend klubben igen kom op blandt de næstbedste i keglebillard. Det er der mange årsager til – også nogle, som jeg vil være vred over resten af livet :-( – men nu foretrækker jeg at se fremad.

Først skal vi dog lige se bagud, for vi skal jo lige gennemgå kampene fra 2016.

Osted havde altså et point mere end vores hold (Morten Ancher, Lars Pedersen, Gert Lindegaard og Dennis Bøger) efter de første syv kampe, og opgaven lød altså på at indhente dette.

Gersagerparken – Greve 2-6

Det bedste ved den kamp var sejren. Morten og Gert spillede nogenlunde fornuftigt, mens både Dennis og Lars var langt under normal standard. For Dennis’ vedkommende rakte det dog alligevel til sejr. Hurtigt videre.

Greve – Gilleleje 4-4

Nu begyndte det så småt at blive kriminelt, for efter dette pointtab var vores hold pludselig to point efter Osted, og sejr i den indbyrdes kamp var ikke længere nødvendigvis nok.

Gilleleje havde valgt at tage en 1. divisionsspiller, Gert Jørgensen, med til kampen, og han leverede en flot præstation ved at vinde over Morten, der dog også er set bedre.

Lars spillede nogenlunde og vandt, og det samme kunne siges om Dennis. Gert måtte til gengæld se sig slået af en velspillende Lars Wiberg.

Øv.

Vejby – Greve 0-8

Heller ikke en alt for overbevisende indsats trods de klare sejrscifre.

Lars spillede nogenlunde, men Morten var under vanligt niveau. Det var dog rigeligt til klare sejre over henholdsvis Henrik Knudsen og Flemming Pedersen.

Forinden havde Gert og Dennis også vundet over henholdsvis Jimmy Frydendal og Carsten Andersen, selvom det var knap så stort.

Osted vandt desværre igen, så der var status quo i toppen.

Friheden – Greve 0-8

Friheden kunne ikke stille hold, så sejren blev vundet på skrivebordet.

Samtidig skete der det, at Osted tabte til Gilleleje, så nu var de to tophold lige. Osted førte dog på individuelle point.

Greve – Hvalsø 4-4

Det varede så ikke særligt længe p.g.a. dette pointtab.

Dennis førte med 300 mod Per Gottfredsen – ikke at forveksle med den tidligere danske mester fra Næstved med samme navn :-) – men Dennis blev indhentet ved omkring 500 point.

Det lykkedes ham dog at holde fast og tage sejren med 600-532.

Gert kom aldrig for alvor i gang mod Mikael Olsen og måtte se sig slået.

Morten var til gengæld flyvende mod Bjarne Ishøj og lukkede i to indgange. 300,00 i snit. Sådan! Selv var Morten ikke helt tilfreds med selve spillet, men snittet kan der da ikke klages over :-)

Lars var foran mod Michael Goldemann, som imidlertid smækkede en serie ud på 368 point, og det kan man ikke gardere sig imod. Flot spillet af ham!

Greve – Osted 6-2

Sæsonens vigtigste kamp, som vores hold heldigvis reddede hjem i overværelse af en hel del tilskuere. Dejligt at se :-)

Gert var foran hele vejen mod Thomas Mejer, mens der var mere spænding på i kampen mellem Dennis og Henrik Sørensen.

Henrik fik lukket, men Dennis havde efterstødet og skulle lave 76 point for at redde uafgjort

Det lykkedes for Dennis, og det gjorde en kæmpe forskel for resten af kampen, for nu førte vores hold jo 3-1. Det ville med andre ord være nok til holdsejren, hvis enten Lars eller Morten kunne vinde.

Det blev så Morten, der vandt – temmelig klart endda,  for Bertil Petersen fandt sig aldrig til rette på bordet.

Lars førte mod Jan Nielsen, men han fik lukket ham ind i kampen, og det var nær ved, at Jan i stedet havde vundet, for han brændte, da han manglede seks point.

Herefter lukkede Lars imidlertid, hvorpå Jan lavede de seks point, han manglede, på efterstødet.

At det lykkedes for Lars at få lukket, viste sig imidlertid at blive endog meget vigtigt!

Herefter var rollerne vendt om, således at Osted var bagud med et matchpoint inden den sidste kamp, hvor Greve skulle spille i Helsingør, mens Osted havde hjemmebane mod Hvalsø.

Helsingør – Greve 4-4

Uhadada for en gyser.

Dennis Bøger kom meget skidt fra start og var bagud hele vejen til Niels Pedersen.

Gert Lindegaard kom bedre fra start i en ret lige kamp mod Martin Olkjær, men her var det Gerts afslutning, der blev problemet.

Martin fik lagt ham lidt svært op, og de chancer, der trods alt var, fik den nu hårdt pressede Gert så heller ikke udnyttet.

Så vores hold var bagud 0-4 ved pausen, og det var jo ikke lige efter planen.

Vi anede på dette tidspunkt ikke, hvordan det gik i Osted, og vi frygtede det værste. Men vi var dog enige om, at det gjaldt om at kæmpe for uafgjort alligevel. Det ville jo være til at tude over, hvis holdkampen endte med nederlag, og at uafgjort havde været nok.

Morten kom egentlig fornuftigt i gang mod Jan Guldager med knap 300 i de første to indgange, men derefter fik han svære oplæg og gik i stå.

Heldigvis var Jan ikke særlig veloplagt, og han kom vel reelt aldrig i gang.

Lars havde hele vejen egentlig meget godt fat i John Andersen.

Da vi havde nået omkring de 400 point på begge borde, kom meldingen om Osteds uafgjorte kamp. Det resultat betød, at vores hold kunne nøjes med uafgjort eller endda et nederlag på 3-5.

Selvom Morten er set bedre, så holdt han hele vejen hjem mod Jan, som dog havde efterstød. Og det skal siges, at en sejr på 5-3 til Helsingør også havde været tilstrækkeligt til dem i forhold til nedrykningen, da der var kommet bud om, at Friheden og Vejby havde spillet 4-4.

Jan Guldager kunne dog ikke lukke på efterstødet, og da Lars fik lukket, var oprykningen en realitet.

John Andersen skulle lave 278 på efterstødet for at redde Helsingør, men det lykkedes heller ikke, så på den måde endte holdkampen 4.4.

Det kan tilføjes, at havde Helsingør vundet 6-2, så havde vores hold også klaret oprykningen på grund af flest kegler – medmindre Lars eller Morten havde tabt deres kamp med 40 point eller mere.

Det havde været snæver afgørelse, men så vidt kom det altså ikke :-)

Vores hold var som det eneste i puljen ubesejret, og på den baggrund var oprykningen fortjent. Til gengæld har spillet ikke været, som vi havde håbet på i anden halvdel af sæsonen på baggrund af den meget fine sæsonstart med flere rekorder.

Det skal blive interessant at se, hvordan det går i 1. division. Der har tidligere været nogen snak om tilgang, og alle er da meget velkomne. Men noget konkret tilsagn har vi ikke endnu, så udgangspunktet er, at den nuværende kvartet fortsætter.

Det er fjerde gang, Greve Billard Klub rykker op i den næstbedste række.

Første gang var i 1985 med Mogens Olsen, Ib Nielsen, Ole Jensen og Leif Kristensen. Det ophold blev kun et-årigt, da holdet blev splittet for alle vinde halvvejs i sæsonen, hvor det ellers var ubesejret (tre sejre og fire uafgjorte).

Anden gang var i 1989 med den nu desværre afdøde Carsten Krøyer Rasmussen samt René Lund, Henrik Klausen og René Skovbro-Rasmussen. Dengang blev opholdet to-årigt, da Carsten stoppede efter den første sæson, og holdet måtte hutle sig igennem med Lars Pedersen, Piet Bierlich og NOH.

Tredje gang var i 1992 med et hold, der som nævnt bestod af René Skovbro-Rasmussen, Henrik Klausen, David Egi og NOH. Dengang blev opholdet tre-årigt og sluttede altså i 1995, da holdet igen blev spredt for alle vinde (Øv!)

Denne gang håber vi, at holdet kan bide sig fast på mere permanent basis. Og skal det ende med, at holdet forlader rækken, skal det gerne være den anden vej!

Der venter nu en landsfinale for 2. division, hvor vores hold har hjemmebane mod vinderne af de tre andre kredse i 2. division, som er Højens BK fra Falster, Sydfyns BK og Lemvig BK.

3. division (Niels O. Hansen, Leif Kristensen, Ken Christiansen, Palle Madsen)

Her var udgangspunktet jo, at vi havde spillet os tilbage i topstriden efter dobbeltsejren over Jægerspris, men at restprogrammet så svært ud.

KBK/BNV – Greve 4-4

Vi kunne så afgjort være bedst tilfreds med pointdelingen.

Palle begyndte egentlig fornuftigt nok mod Flemming Lodberg, men han gik i stå og måtte se sig slået.

Ken var ude i et langt parti mod Steen Søndergaard, men han endte med at trække det længste strå.

Leifs parti mod Erik Søndergaard blev til gengæld kort. Leif nåede aldrig at komme i gang, førend Erik var færdig.

Selv spillede jeg mod Søren T. Larsen, som har noget mere i årssnit end mig. Jeg fik ham imidlertid på en dårlig dag, og på den baggrund fik vi uafgjort.

Ølstykke – Greve 6-2

Drømmen om at tale med i toppen af rækken sluttede reelt her.

Ølstykke kom med stærkest mulige hold, hvad de langt fra har gjort i alle kampene, og de er da heller ikke interesserede i oprykning, da der er betydelig niveauforskel på deres spillere.

Palle kom lidt skidt fra start, men han vandt uden problemer.

Vi tre andre fik mange bank.

Greve – Rødovre 4-4

Det gik mod Rødovre, som det er gået mange gange før. Uafgjort.

Vi havde Andreas Ravnsted-Larsen med i stedet for Ken, og han vandt i et lidt langt spil mod Bjarne Henriksen.

Palle Madsen slog også Egon Silberg, men derefter måtte Leif og jeg ned mod henholdsvis Morten Quistgaard og Peter Frederiksen, selvom Peter Frederiksen spillede under vanlig standard i denne kamp. Det gjorde jeg uheldigvis også.

Helsingør – Greve 8-0

Her fik vi ikke et ben til jorden.

Helsingør havde forstærket sig med John Andersen, som var taget hjem fra Gran Canaria for at spille kampen mod mig.

Efter en lige start løb han fra mig, og i de tre andre kampe var vi heller ikke for alvor tæt på.

Greve – Hundested 4-4

Palle vandt forholdvis klart over Peter Corneliussen, og det så også ud som om, Ken ville få skovlen under Jørgen Sørensen.

Men så lavede nordsjællænderen pludselig en serie på 140, som han brugte som afsæt til at vende kampen.

Leif fik en sjælden sejr, da det lykkedes at få skovlen under Stig Bo Christiansen, der kom skidt fra start. Han kom efter Leif, der heldigvis holdt hjem.

På det andet bord blev det også tæt, men det var mig, der måtte ned mod Frans Nielsen. Seriespillet, der normalt er min force, fungerede ikke. Det blev til for lidt, når jeg havde chancen.

Friheden – Greve 4-4

For ottende gang ud af 14 mulige blev det uafgjort for holdet.

Denne gang spillede vi remis en tirsdag aften i Hvidovre, som traditionelt er et vanskeligt sted at spille. Bordene korter meget af på kvarter og tværballer i forhold til, hvad vi er vant til.

Palle Madsen kom meget skidt fra start mod Michael Larsen, men med serier på 104 og 90 kom han efter ham og endte med at vinde.

Ken var bagud det meste af kampen mod Bo Geugjes, men han var ved at indhente ham omkring de 350 point, hvorefter det alligevel gik galt.

Leif var ude i uvejr mod Frank Kofoed, mens jeg selv fik en tiltrængt sejr mod Erik Adrian – og en tiltrængt opmuntring med en serie undervejs på 260 point. Helt glemt det lille spil har jeg altså ikke!

Alt i alt fik vi 14 point for 14 kampe og en placering som nummer fem ud af de otte hold. Sæsonen står for mig som en smule uforløst. Jeg havde en følelse af, at der var noget mere i holdet, som vi aldrig fik vist.

Stafet (Jim Pedersen, René Madsen, Lone Juel)

Med hiv og sving og lidt håndkraft lykkedes det for vores trio at komme i finalen. Det skyldtes ikke mindst styrken på hjemmebane, hvor holdet vandt fem ud af seks kampe.

Ude blev det til gengæld kun til en enkelt sejr.

Greve har stolte traditioner i Stafet med sejre i turneringen i 1983, 1986, 1997 og 2001 samt flere sølv- og bronzemedaljer, så vi håbede på det bedste, selvom udgangspunktet var dårligt, fordi vores hold i modsætning til de tre andre ikke havde bonuspoint med over fra grundspillet.

Tre sejre i finalen ville dog række til guld til Greve.

Holbæk havde egentlig spillet sig til hjemmebane i finalen, men da der var et andet arrangement i klubben den dag, gik arrangementet i stedet til Solrød.

Her lykkedes det for vores hold at vinde over værtsklubbens hold, mens det til gengæld blev til nederlag mod de to hold fra Holbæk.

Men trods alt en bronzemedalje til Greve-holdet.

Oldboys hold (Jan Sørensen, Ole Sørensen, Robin Berthelsen, Knud Erik Hansen)

Her kan man også tale om et uforløst potentiale.

Det lykkedes ikke en eneste gang for vores hold at vinde en samlet sejr. Ikke på noget tidspunkt spillede spillerne godt samtidig.

Til gengæld blev det til otte uafgjorte kampe ud af 12 mulige.

Det gør de bedre til næste år!

Individuelt:

Det er lykkedes at vinde to regionsmesterskaber i denne sæson.

Den første var Yvonne Fausing, som erobrede regionsmesterskabet i Kvinder Kegler Klasse B i finalen i Sorø efter en tæt afgørelse.

Tre kvinder sluttede med hver fire matchpoint. Det var Yvonne samt Kirsten Thybo fra BK Sorana samt Pernille Rasmussen fra Holbæk.

Her havde Yvonne et gennemsnit på 5,24 mod Kirsten Thybos 5,16 og Pernille Rasmussens 5,07, så det var snært, men det gav en guldmedalje :-)

Efterfølgende vandt Yvonne Fausing også Ladies Cup oppe i vores egne lokaler, således at hun nu er klar til både regionsfinale og landsfinale i Ladies Cup.

Desuden vandt Jan Sørensen guld i 3-bande carambole klasse C, da det i en finale i Korsør lykkedes ham at nedkæmpe Flemming Johnsen fra Hvalsø, Chris Sørensen fra Korsør samt Regnar Sørensen fra Sakskøbing :-)

I landsfinalen i jyske Ans måtte Jan Sørensen dog nøjes med sølvmedaljen. Men stadig flot.

Yvonne Fausing havde fordel af hjemmebane i sin landsfinale, hvor modstanderne var Karin Dalgaard fra Sydfyns BK, Kirsten Thybo fra BK Sorana samt Charlotte Kristiansen, der kom så langt væk fra som Brønderslev.

Denne gang var marginalerne dog ikke med Yvonne, og hun måtte tage til takke med fjerdepladsen. Karin Dalgaard vandt foran Charlotte Kristiansen.

Det lykkedes desværre ikke for Morten Ancher at komme i DM-finalen i keglebillard.

I 1. hovedrunde, som også var kvartfinalerunden, lykkedes det ham ellers at tage en sikker førsteplads på hjemmebane i puljen, hvor Ulrik Schlünsen fra BK Frem i Kolding blev nummer to, Knud Erik Hansen fra Juelsminde nummer tre og Heine Bladt fra BK Frem nummer fire.

Ikke mindst Mortens kamp mod Ulrik Schlünsen var flot. Morten lukkede i to indgange til de 800 point – med en første indgang på 732!

I 2. hovedrunde skulle Morten så til Vejby for at møde sidste års DM-sølvvinder Thomas Bræck samt Bent Sørensen fra Spjald og Torben Hedevang fra Juelsminde.

Morten spillede uafgjort mod Bent Sørensen i første kamp, hvorefter han som ventet tabte til Thomas Bræck.

Muligheden for en plads i DM-finalen var dog stadig til stede. Thomas havde på dette tidspunkt fire matchpoint og var sikker på avancement. Bent Sørensen havde tre, mens Morten havde et matchpoint – men et bedre snit end Bent Sørensen.

I sidste runde vandt Morten over Torben Hedevang, men Bent Sørensen spillede sit livs kamp og vandt i to indgange mod Thomas Bræck.

Morten havde virkelig spillet godt – et godt stykke over 100 i totalsnit – og han havde virkelig fortjent en plads i DM-finalen. Men det må komme til næste år.

Lars Pedersen nåede helt frem til regionsfinalen i mesterrækken i keglebillard, hvor modstanderne var Mick Jørgensen fra Næstved, Jesper Nørreskov fra BK Højen samt Kenneth Dahl Kendra fra Ringsted.

Jan Guldager fra Helsingør havde været rækkens klart bedste spiller indtil semifinalerunden, hvor det lykkedes for Mick Jørgensen og Kenneth Dahl Kendra at slå ham ud.

I finalen tabte Mick Jørgensen alle sine kampe, mens Lars Pedersen tabte til Kenneth Dahl Kendra, mens det lykkedes at vinde over guldvinderen Jesper Nørreskov.

Lars måtte på grund af snit tage til takke med bronzemedaljen, mens Kenneth Dahl Kendra – som siden vandt landsfinalen – tog sølv ved regionsfinalen.

Som Lars konstaterede efter finalen så har han været i tre firemandspuljer i denne sæson, og hver gang er det endt med, at han er røget ud på grund af snit.

Han kan med andre ord slå de fleste. Til gengæld kniber det med at holde niveau over en hel runde.

Endelig skal det konstateres, at det ikke lykkedes for William Jacobsen at få kvalificeret sig til semifinalen i oldboys cup, selvom han var en flittig deltager i årets turneringer.

Sæsonen er ikke helt forbi endnu, så vi håber på en god afslutning for de få spillere, der stadig har kampe tilbage.

Skriv en kommentar